Månedsarkiv: februar 2014

En tur ud i den friske luft

Som så ofte før har dagen budt på en travetur i skoven. I dag sammen med Sander og hans forældre.

Sander elsker at komme ud i skoven og brænde noget krudt af.  Han går meget længere end os andre, for han tager så mange afstikkere. Han løber op af skrænter og ned igen, han løber ind mellem træerne eller om bag en brændestabel og gemmer sig og kommer frem igen.

Meget af tiden slæber han rundt på pinde eller grene, han finder. Grenene kan være næsten alt muligt, for fantasien fejler nemlig ikke noget. Han er også interesseret i at kigge på myretuer, dyrespor, og hvad vi ellers ser af spændende sager. Han er endda begyndt at lægge mærke til forskellige fuglestemmer og give sit bud på, hvad der er for en fugl, han hører.

Vi nyder at være i skoven sammen med ham og se, hvordan han hygger sig derude.

Gratis e-bog

Jeg har lige set på Facebook, at Saxo.com i dag tilbyder en gratis e-bog.

Det drejer sig om Mord i mørket af Dan Turèll.

Jeg har sikret mig e-bogen. Hvis du også har lyst til at få fingre i den, skal du bare gå ind på Saxo.com på Facebook. Der finder du et link. Men  skynd dig, for det gode tilbud gælder altså kun i dag.

Hverdag igen

Henriks vinterferie er forbi, og vi kan se tilbage på en uge, hvor vi nåede en (lille) del at de ting, vi på forhånd havde forestillet os, at vi kunne nå.

Sådan er det hver gang, en ferie er forbi. Når vi planlægger, overvurderer vi altid vores energi og formåen.

I stedet for at ærgre os over det, vi ikke nåede, glæder vi os over det, vi nåede.

Lørdag var vi ude at spise sammen med vores børn, sviger- og barnebarn for at markere min fødselsdag. Vi måtte undvære ældste søn, der havde travlt med at passe sit arbejde i Nuuk. Dog deltog han via Face Time, da jeg skulle pakke min gave op. Alle tre sønner havde slået sig sammen og gav mig en dejlig, dejlig gave, som jeg er superglad for.

Søndag rundede vi ferien af med en rigtig dasedag for at lade op og blive klar til at tage fat på hverdagen igen.

Solskin, kaffe, motion og snak

I går tog vi en tur til København. Vi ville gerne bruge en halv fridag på at snuse lidt rundt i byen. Jeg elsker at komme en tur til København, og jeg elsker at komme hjem til mere landlige omgivelser igen.

Vi havde sat yngste søn stævne.  Han bor på de kanter, så når vi nu var i byen, ville vi benytte os af lejligheden og drikke en kop kaffe sammen.

Vi kørte hjemmefra i trist gråvejr, men da vi nåede København, var der solskin og blå himmel. Så vi mødtes med vores søn i det dejligste, forårsagtige vejr. Vi blev hurtigt enige om, at vi ikke gad at sidde på en kaffebar i det vejr. Det skulle nydes. Så det blev kaffe to go, og så travede vi ellers byen tynd i et par timer.

Man snakker så godt sammen, mens man går, og jeg skal love for, at vi fik gået langt og snakket godt.

Bøjle med stempel

Da jeg stod og strøg noget tøj forleden dag, fik jeg tilfældigvis fat i en lidt speciel gammel bøjle.

Det, der gør bøjlen til noget særligt i mine øjne, er den lidt særprægede dekoration.

Vores mellemste søn fik, da han var omkring tre år, fat i bøjlen og et stempel i et ubevogtet øjeblik. Resultatet af den kombination ses på billedet. Heldigvis havde han ikke stemplet på andre ting.

Sådan kan man pludselig huske 30 år tilbage  midt i strygetøjet.

Med næsen i sky

Da jeg var ude at gå i formiddags, gik jeg med næsen i sky. Jeg kunne nemlig ikke lade være med at gå og kigge op, for himlen var så flot.

Den var blå og med de smukkeste snehvide skyer.

En rask gåtur under sådan en smuk himmel – og så endda med sol på kinderne – er en af de gratis hverdagsglæder, der giver mit humør et nøk opad.

Man må udnytte tiden

Det gælder om at få noget ud af tiden. Også ventetiden.

Lige nu glæder jeg mig over, at der trods alt kom noget godt ud af, at jeg brugte min dag på at vente rigtig, rigtig længe på en opringning.

Som jeg fortalte tidligere på dagen, nåede jeg en masse rengøring.

Så huset er rent, og jeg har lige taget nybagte boller ud af ovnen. Jeg rørte dejen sammen i formiddags, mens jeg stadig regnede med, at ventetiden ikke blev så lang. Jeg tænkte, at jeg nok lige kunne nå at røre en dej. Det kunne jeg sagtens. Det og meget mere.

Så nu har jeg både et rent hjem og nybagte boller. Ikke helt dårligt.

Øjenlægen ringede endda også – klokken 16.15, så ventetiden var trods alt ikke forgæves.

Ventetid

Kender I det, når man venter på en opringning.? Når man skal have fat i en bestemt person og får at vide, at vedkommende ikke er ledig lige i øjeblikket, men at man vil blive ringet op snarest muligt?

I morges klokken otte forsøgte jeg at komme til at tale med vagthavende øjenlæge på det øjenambulatorium, hvor jeg har været tilknyttet gennem nogen tid. Sekretæren lovede, at øjenlægen ville ringe til mig i løbet af formiddagen. Det skete ikke. Så lige før ambulatoriets telefontid sluttede klokken 12, ringede jeg lige op igen for at høre, om de måske skulle have glemt mig. Nej, det havde de såmænd ikke. De havde bare meget travlt. Jeg skulle nok blive ringet op på et eller andet tidspunkt.

Jeg ved godt, at de har drøntravlt på det ambulatorium. Jeg har været der en del gange, og venteværelset er altid propfuldt af mennesker.

Selv om der er travlt, er det er virkelig rart sted at komme. Alle er altid smaddersøde. Man bliver på alle måder behandlet virkelig godt.

Derfor kan jeg selvfølgelig heller ikke tillade mig at brokke mig over, at der er ventetid, når man har brug for at  tale med en af de travle læger.

Alligevel er det lidt ærgerligt at gå her og vente og vente.

Solen skinner, og jeg ville gerne ud og gå en tur. Det kan jeg bare ikke komme af den simple grund, at ambulatoriet kun har mit fastnetnummer. Så jeg må blive på min post ved telefonen.

Heldigvis er der ikke noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget. Jeg har nemlig fået gjort rent i det meste af huset, mens jeg har ventet. Tiden skulle jo gå med noget fornuftigt.

Forleden dag skrev jeg et indlæg her på bloggen om, at tiden går så hurtigt. Det gælder ikke for ventetid, vil jeg gerne lige tilføje.

Godt for humøret

Mit helbred driller mig lige lovlig meget for tiden, så der er ikke overskud til ret meget.

Heldigvis var der tidligere på dagen overskud nok til at tage en tur i skoven. Når jeg går derude, glemmer jeg det, der driller, og overgiver mig til bare at nyde naturen. Det er godt for humøret, og når humøret bliver bedre, bliver alting bedre.

Så afsted med os. Vi  travede en rask tur på de isglatte stier i skoven og nød den friske luft og det blege solskin.

Billedet viser den store hængebøg ved indgangen til Paradishaven.