Weekendplaner – eller ej …

Jeg har lige set en annonce – her på min egen blog endda – hvor der står: Tag på forfatterkursus. Udlev forfatterdrømmen i weekenden.

I mailboksen er der også masser af forslag til, hvad man kan få en weekend til at gå med. Der er næsten ingen grænser for alle de aktiviteter, man kan kaste sig ud i. Og næsten ingen grænser for, hvad man formodes at kunne nå på en weekend.

Der er ikke noget af det, der frister. Jeg trænger til en weekend, hvor det mest handler om at sove længe, hvile, dovne og forkæle sig selv med en god bog, et varmt fodbad og andet i den dur.

Jeg er træt og fuldstændig uinteresseret i spændende aktiviteter, aftaler, udfordringer, oplevelser og alt muligt andet, der kræver noget af mig.

Jeg trænger vist bare til at lade op.

Læs indlægget

Et halvt år går hurtigt

Jo ældre man bliver, jo hurtigere går tiden. Sådan virker det i hvert fald.

Et halvt år er ingen tid. På fredag er det et halvt år siden, vi kom hjem fra vores tur til Grønland.

Jeg synes ikke, at der er ret længe siden, vi kom hjem. Synes nærmest, at vi lige har været afsted. Turen og de gode oplevelser vi havde i Nuuk fylder stadig meget i mine tanker.

Jeg vil meget gerne til Grønland igen. Hvis vores søn bliver boende deroppe, så giver det sig selv. Så skal vi helt sikkert derop igen.

Indtil videre må jeg bare nøjes med at kigge på feriebilledene og drømme mig tilbage.

Læs indlægget

Der er ikke noget, der er så galt …

Glatte veje er jo som regel ikke noget, man er særlig glad for, når man er nødt til at begive sig ud i trafikken.

Jeg var da heller ikke særlig vild med det, da jeg listede mig forsigtigt af sted i mørke og glat føre på vej til Næstved Sygehus her til morgen.

Jeg skulle en tur ind på sygehusets centrallaboratorium og have taget nogle rutinemæssige blodprøver.

Da jeg nåede frem, viste det sig, at snevejret og de glatte veje også kunne være en temmelig stor fordel. For i det venteværelse, der plejer at være stuvende fuldt, allerede når laboratoriet åbner, var der næsten ikke et øje. Der må nok være nogen, der er blevet enige med sig selv om at udsætte laboratoriebesøget til en anden dag.

Der var stort set ingen ventetid, så i løbet af nul komma fem havde jeg fået taget mine prøver og kunne begive mig ud i trafikken igen. Denne gang med næsen vendt hjemad.

Det passede mig storartet, at jeg ikke skulle tilbringe ret mange minutter på laboratoriet, det er nemlig ikke ligefrem mit yndlingssted. Jeg har ikke noget imod at få taget blodprøverne, det er selve stedet, der gør mig i dårligt humør.

Der er ikke noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget.

Læs indlægget

Kulør på en grå dag

Det er en lidt grå og skyet dag. Hvis der ikke stadig havde ligget lidt sne udenfor, havde det været gråt i gråt.

På bordet står lilla tulipaner og lyser op. Dem kom Sander og forærede mig forleden dag, og jeg bliver glad, hver gang jeg kigger på dem.

Læs indlægget

Skovtur og en tur i Paradishaven

Vi er lige kommet hjem fra en dejlig travetur i Hesede Skov sammen med Sander og hans forældre.

Der var dejligt ude i skoven. Koldt var der også, men solen skinnede, og vi kunne gå os varme.

I dag slog vi et smut indenom Paradishaven. Haven blev anlagt som forstbotanisk have af  Gisselfeld Kloster i 1813 som Danmarks første botaniske have og blev oprindelig kaldt Hesede Planteskole.

Det er selvfølgelig mere spændende at besøge Paradishaven, når der er blade på alle træerne, men selv på en vinterdag er der masser at se på og forundres over. Man støder på agurkmagnolia, blodhassel, hængebøg, frynselind, kæmpegran og mange, mange flere. Vi lod os imponere af kæmpegranens omfang – vi måtte være fire om at nå rundt om stammen (Sander plus tre voksne).

Vi blev på stedet enige om, at vi skal i Paradishaven igen, når det bliver forår og vejr til at sidde på en  bænk og spise madpakken.

Læs indlægget