Weekendplaner – eller ej …

Jeg har lige set en annonce – her på min egen blog endda – hvor der står: Tag på forfatterkursus. Udlev forfatterdrømmen i weekenden.

I mailboksen er der også masser af forslag til, hvad man kan få en weekend til at gå med. Der er næsten ingen grænser for alle de aktiviteter, man kan kaste sig ud i. Og næsten ingen grænser for, hvad man formodes at kunne nå på en weekend.

Der er ikke noget af det, der frister. Jeg trænger til en weekend, hvor det mest handler om at sove længe, hvile, dovne og forkæle sig selv med en god bog, et varmt fodbad og andet i den dur.

Jeg er træt og fuldstændig uinteresseret i spændende aktiviteter, aftaler, udfordringer, oplevelser og alt muligt andet, der kræver noget af mig.

Jeg trænger vist bare til at lade op.

Læs indlægget

Et halvt år går hurtigt

Jo ældre man bliver, jo hurtigere går tiden. Sådan virker det i hvert fald.

Et halvt år er ingen tid. På fredag er det et halvt år siden, vi kom hjem fra vores tur til Grønland.

Jeg synes ikke, at der er ret længe siden, vi kom hjem. Synes nærmest, at vi lige har været afsted. Turen og de gode oplevelser vi havde i Nuuk fylder stadig meget i mine tanker.

Jeg vil meget gerne til Grønland igen. Hvis vores søn bliver boende deroppe, så giver det sig selv. Så skal vi helt sikkert derop igen.

Indtil videre må jeg bare nøjes med at kigge på feriebilledene og drømme mig tilbage.

Læs indlægget

Der er ikke noget, der er så galt …

Glatte veje er jo som regel ikke noget, man er særlig glad for, når man er nødt til at begive sig ud i trafikken.

Jeg var da heller ikke særlig vild med det, da jeg listede mig forsigtigt af sted i mørke og glat føre på vej til Næstved Sygehus her til morgen.

Jeg skulle en tur ind på sygehusets centrallaboratorium og have taget nogle rutinemæssige blodprøver.

Da jeg nåede frem, viste det sig, at snevejret og de glatte veje også kunne være en temmelig stor fordel. For i det venteværelse, der plejer at være stuvende fuldt, allerede når laboratoriet åbner, var der næsten ikke et øje. Der må nok være nogen, der er blevet enige med sig selv om at udsætte laboratoriebesøget til en anden dag.

Der var stort set ingen ventetid, så i løbet af nul komma fem havde jeg fået taget mine prøver og kunne begive mig ud i trafikken igen. Denne gang med næsen vendt hjemad.

Det passede mig storartet, at jeg ikke skulle tilbringe ret mange minutter på laboratoriet, det er nemlig ikke ligefrem mit yndlingssted. Jeg har ikke noget imod at få taget blodprøverne, det er selve stedet, der gør mig i dårligt humør.

Der er ikke noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget.

Læs indlægget

Kulør på en grå dag

Det er en lidt grå og skyet dag. Hvis der ikke stadig havde ligget lidt sne udenfor, havde det været gråt i gråt.

På bordet står lilla tulipaner og lyser op. Dem kom Sander og forærede mig forleden dag, og jeg bliver glad, hver gang jeg kigger på dem.

Læs indlægget

Skovtur og en tur i Paradishaven

Vi er lige kommet hjem fra en dejlig travetur i Hesede Skov sammen med Sander og hans forældre.

Der var dejligt ude i skoven. Koldt var der også, men solen skinnede, og vi kunne gå os varme.

I dag slog vi et smut indenom Paradishaven. Haven blev anlagt som forstbotanisk have af  Gisselfeld Kloster i 1813 som Danmarks første botaniske have og blev oprindelig kaldt Hesede Planteskole.

Det er selvfølgelig mere spændende at besøge Paradishaven, når der er blade på alle træerne, men selv på en vinterdag er der masser at se på og forundres over. Man støder på agurkmagnolia, blodhassel, hængebøg, frynselind, kæmpegran og mange, mange flere. Vi lod os imponere af kæmpegranens omfang – vi måtte være fire om at nå rundt om stammen (Sander plus tre voksne).

Vi blev på stedet enige om, at vi skal i Paradishaven igen, når det bliver forår og vejr til at sidde på en  bænk og spise madpakken.

Læs indlægget

Knud, den store

Jeg er fuldstændig tabt for omverdenen i øjeblikket.

Jeg er nemlig ved at læse Knud, den store af Hanne-Vibeke Holst.

Jeg var stor fan af Hanne-Vibeke Holst i forvejen, og Knud, den store har bestemt ikke gjort min begejstring for hendes forfatterskab mindre.

Knud, den store er jo historien om Hanne-Vibeke Holsts far, forfatteren Knud Holst, og den er fortalt så medrivende, at man næsten ikke kan lægge bogen fra sig.

Selv om jeg kun er godt og vel halvvejs i bogen, tør jeg godt anbefale den på det varmeste.

Læs indlægget

Endelig sne

Sikke en morgen og sikke en udsigt at stå op til.

Endelig har vi fået sne. Der ligger et smukt, blødt lag over det hele. Hver en gren og hver en kvist er tyk af sne. Jeg er faldet i staver ved vinduet flere gange her til morgen, for vores have ligner jo pludselig et eventyrlandskab. Det skal nydes.

Småfuglene flokkes om foderbrættet. Solsortene hygger sig med at spise æbler under juletræet, der nu står fint pyntet af sne på terrassen.

Om lidt tager jeg godt med tøj og de varme støvler på, og så skal jeg ud og nyde at gå i sneen. Det har jeg længtes efter længe.

Læs indlægget

Telefonvækning i utide

Her hos os er det mig, der står for at stille vækkeuret. Eller rettere sagt – jeg stiller alarmen i min mobiltelefon. Den bliver normalt indstillet til at vække os klokken 6.

I aftes var jeg åbenbart meget træt eller meget bælgøjet eller meget fummelfingret eller noget i den retning.

I hvert fald gav alarmen lyd fra sig klokken 2 i nat. Sådan noget gør den jo ikke helt af sig selv. Så jeg må på en eller anden måde have bedt den om det. Ganske utilsigtet.

Det værste af det hele var, at jeg sov videre, som om ingenting var hændt. Stakkels Henrik derimod blev vækket af alarmen – og da han havde fået slukket for den,  kunne han selvfølgelig ikke falde i søvn igen før ud på morgenstunden. Og da var det jo ved at være tid til at stå op.

Et lille hverdagseksempel på, at det nogen gange er de forkerte, det går ud over, når nogen dummer sig.

Læs indlægget

Hvis man selv kunne bestemme …

Det er ikke pænt at være misundelig, men jeg er alligevel en lillebitte smule misundelig på dem, der bor i de dele af landet, hvor der er faldet sne.

Her er der kun faldet ganske lidt sne, og det er allerede væk igen. Alting er bare vådt og gråt. Det vil jeg gerne have byttet ud med et smukt, hvidt snelandskab og knitrende frost.

Jeg vil gerne bytte  snavset regnvand i store pytter ud med kridhvid, gnistrende sne, der knirker under støvlerne.

Nu kan man jo ikke selv bestemme, hvordan vejret skal være, men jeg ved altså godt, hvad jeg ville vælge, hvis man kunne.

Læs indlægget

Forberedelse til fastelavn

Der er et pænt stykke tid til fastelavn. Alligevel ser jeg hver dag tegn på, at folk er ved at forberede sig på at lave fastelavnsris eller anden fastelavnspynt.

Det fremgår af min blogs besøgsstatistik. Det gamle indlæg om min hjemmelavede fastelavnskat dukker op i statistikken hver dag i denne tid.

Det er ret hyggeligt, når læsere stadigvæk finder frem til de gamle blogindlæg.

Læs indlægget