Randi Glensbo

På grund af fyraftenskø på motorvejen måtte vi lave en feberredning og hente Sander i børnehaven i går.

På den korte biltur hjem snakkede Sander som sædvanlig som et vandfald. Vi nyder de ture med ham, hvor vi får vendt mange forskellige emner. I går snakkede vi bl.a. om månen, om hvorfor skyerne er hvide og nogen gange sorte, om flyvemaskiner, om hvem der er stærkest, om hvem Sander er i familie med og om, hvorfor man ikke bare kan køre udenom, når der er kø på motorvejen.

Vi snakkede også om, hvorfor vi ikke havde taget lidt guf med til Sander. Det plejer han nemlig at få, når det er os, der henter ham. Ikke ret meget, bare en kiks, en slikkepind, en lille pakke rosiner, en frugtstang eller allerbedst en lille håndfuld chokoladeknapper. Det er selvfølgelig et skråplan, jeg ved det godt. Men der skal bare være plads til den lille forkælelse, som det er bedsteforældres privilegium at spolere deres børnebørn med.

Det var ikke så godt at glemme det, men sådan er det jo nogen gange, når man helt uforberedt skal skynde sig af sted. Der var en smule skuffelse at spore, og jeg måtte love højt og helligt, at næste gang, vi henter ham, så er der chokoladeknapper. Jeg må nok hellere få lagt en lille nødration ud i handskerummet i bilen først som sidst.

Små hyggelige ritualer skal helst overholdes og må absolut ikkke undervurderes.