Vi har været ude at køre en lørdagstur i regnvejret. Vi skulle nemlig til gårdbutikken på Krogagergård, hvor vi køber økologisk kød.
Jeg havde desværre ikke mit kamera med. Det ærgrer jeg mig over, for gårdens grise gik så tæt ved vejen i dag, at der kunne være kommet et godt billede ud af det. De grise er simpelt hen noget af det sødeste. De er så søde, at man næsten ikke nænner at spise dem. Næsten! For de smager bare så godt.
Hvis du vil se grisene, så kan du bare klikke her.
6 kommentarer
Jeg kan sagtens forstå dig, men bare grisene har haft et godt liv, mes de lever. Der er nogle dejlige billeder på dit link 🙂
Madame : Der er ingen tvivl om, at de grise har det godt. Ja, de er da søde, ikke?
Haha, Randi, jeg er godt nok født på en gård, men om det er på trods af dette eller fordi, tror jeg aldrig jeg når til at synes, at grise er søde 😀
Men jeg synes helt sikkert, at de smager godt, når de har haft et stressfrit liv og oven i købet ikke har været nedfrosset, inden de bliver spist!
Ellen : Jamen jeg synes virkelig, at sådan nogle glade grise, der går og roder i jorden og kigger nysgerrigt på alt og alle – er smaddersøde. Smågrisener er allersødest selvfølgelig 🙂 Og tænk på Babe – Den Kække Gris – den er da skøn 🙂
Sådan nogle nysgerrige frilandsgrise er da smaddersøde. Og de små er selvfølgelig de sødeste. Kan du huske Grisepjokket fra Emil fra Lønneberg? Dét var også en sød gris 🙂
Fruen : Grisepjokket var en dejlig gris 🙂 – og Emil en dejlig dreng!