Nye naboer

Vi har lige fået nye naboer – igen.

Huset inde ved siden af har været lejet ud siden sidste sommer. De første lejere boede der kun et halvt år. Andet hold bare nogle få måneder. Vi nåede slet ikke at lære dem at kende.

Nu er der så kommet nye beboere igen.

I aftes bankede det på døren. Det var de nye naboer. De ville lige hilse på og præsentere sig.

Det var et par virkelig søde, unge mennesker. Dem glæder vi os til at være naboer til – forhåbentlig rigtig længe.

Gode naboer er guld værd.

10 tanker om “Nye naboer

  1. Det er de. Guld værd. Vores nabohus er til salg nu og har stået tomt siden først på sommeren. Ejeren (som er en datter, der havde købt det til sine forældre, men de blev for gamle til at bo i huset) havde ellers lejet det ud, men måtte opgive pga. mislighold. Det er altså utroligt, så ligeglade nogle kan være, når de ‘bare’ lejer.

    1. Ellen : Man forstår det ikke, men sådan er det desværre nogen gange. Vi er lykkelige for, at vores nabohus nu er lejet ud til nogle mennesker, som jeg er sikker på, vil passe godt på huset og være gode naboer. Det betyder virkelig meget, hvem der bor på den anden side af hækken.

  2. Hvor er det dejligt, når nye naboer kommer og hilser på! Det tyder på, at det er nogle rigtig søde mennesker, som I nok skal få glæde af.

  3. Gode naboer ER vitterligt guld værd. Dejligt, at jeres nye virker søde og omgængelige 🙂 Naboerne til den ene side ses vi rigtig meget med (de har jævnaldrende børn), og nabohuset til den anden side er lige blevet solgt, og de nye ejere (på et par og halvfjerds) er netop flyttet ind.

    Så så sent som i dag har Øglen og jeg været inde og hilse på med en flaske vin og lidt chokolade. De virker som søde, rare mennesker, som vi nok skal komme fint ud af det med, og det bliver spændende at lære dem lidt nærmere at kende.

    1. Øglemor : Man er altid spændt, når gode, “gamle” nabor flytter, og nye flytter ind. Vi havde lidt røde ører, da de nye naboer havde været forbi, for det kunne jo lige så godt ha’ været os, der var gået over til dem og havde budt velkommen – det husker vi lige til en anden gang, hvis det bliver aktuelt. Men dejligt er det med godt naboskab, og jeg mener, at man om nødvendigt skal strække sig langt for at bevare det 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *