Månedsarkiv: oktober 2013

Stormvejr

Jeg skal da ellers lige love for, at det har være en mandag, der kunne blæse hvad og hvem som helst omkuld.

Vi har haft stormvejr, så det kunne mærkes.

Der er blæst hul i hegnet ind til naboen. Døren er revet af drivhuset og noget af inddækningen på vores solfanger har revet sig løs.  Det er småting i forhold til, hvad der er sket mange andre steder.

Egentlig havde jeg slet ikke lyst til at bevæge mig udenfor i dag, men jeg var nødt til at køre en lille tur, for vi havde lovet at hente Sander i børnehaven. Jeg var ikke helt tryg ved at skulle ud i det vilde vejr – og slet ikke ved at skulle tage Sander med ud i det. Især ikke efter at have hørt i radioen, at politiet frarådede, at man begav sig ud, da det var forbundet med livsfare.

Heldigvis gik turen fint. Vi fik hentet Sander, der var lidt betuttet over, at det blæste meget. Turen gik fint, og vi oplevede  heldigvis ikke nogen farlige situationer

I sådan et vejr vil  jeg helst være herhjemme, men helt rolig er jeg først, når jeg ved, at mine børn og andre, der står mig nær, også er i sikkerhed.

Løvfald

Igen i dag lod vi det dejlige vejr lokke os en tur i Hesede Skov. Det er en stor skov med mulighed for mange forskellige traveture.

I dag gik vi en tur til Svenskekløften.

Det tynder kraftig ud i bladene på træerne efterhånden. Til gengæld ligger der et tykt tæppe af blade i  gyldne farver i skovbunden. Jeg elsker at være i skoven på denne årstid. Jeg nyder at gå i det tykke lag blade, nyder farverne, duften og den raslende lyd af tørre blade i bevægelse.

Lang weekend

Så kan vi se frem til en weekend, der er lidt længere end normalt.

Det er dejligt. Jeg bryder mig ikke spor om sommertid og ure, der er stillet frem.

Så hurra for at vi vender tilbage til normaltid i denne weekend og får den time tilbage, der blev snuppet fra os i foråret.

Og kunne vi så ikke blive enige om at holde op med det pjat med at pille ved tiden?

Nye naboer

Vi har lige fået nye naboer – igen.

Huset inde ved siden af har været lejet ud siden sidste sommer. De første lejere boede der kun et halvt år. Andet hold bare nogle få måneder. Vi nåede slet ikke at lære dem at kende.

Nu er der så kommet nye beboere igen.

I aftes bankede det på døren. Det var de nye naboer. De ville lige hilse på og præsentere sig.

Det var et par virkelig søde, unge mennesker. Dem glæder vi os til at være naboer til – forhåbentlig rigtig længe.

Gode naboer er guld værd.

Et slag memory

Vi var hjemme hos Sander i aftes for at se efter ham, mens forældrene smuttede i biffen.

Jeg spurgte ham, om han havde et spil, vi kunne spille.

Et øjeblik senere kom han susende med et lille memoryspil i træ med 16 brikker. Det var helt perfekt at starte med. Vi fornemmede nemlig, at han ikke rigtig havde prøvet at spille spillet før, men det fik han hurtigt lært.

Vi spillede det mange gange og hyggede os gevaldigt. Det varer ikke længe, før Sander kan banke os i memory.

Jeg kan godt lide at spille memory – eller vendespil, som nogen kalder det. Det er et spil, hvor alle kan være med. Vi har spillet det meget med vores egne børn, og det var hyggeligt at spille det igen sammen med Sander.

Jeg tænker lidt på, at det måske kunne være sjovt at få lavet et spil med egne billeder på kortene, som jeg har læst om bl.a. hos Øglemor.

Uhyggeligt legetøj

Vi var sammen med Sander en tur i BR forleden dag. Vi skulle lige kigge, for Sander var helt vildt optaget af det forskellige halloweengøgl, der var stillet frem.

Der var vampyrer og skeletter. Der var hekse og monstre. Der var hugtænder, kranier og løse knogler.

Jeg syntes, at det var virkelig grimt det hele, men Sander syntes, at det var spændende. Han stod og betragtede et plastikskelet, der hang og dinglede for øjnene af  ham, og sagde : “Farmor, vil du fortælle mig, hvorfor vi har knogler?” Jeg sagde til ham, at hvis vi ikke havde knogler, ville  kroppen være alt for blød og slatten, og vi ville hverken kunne gå eller stå. Det var den korte version af forklaringen om knoglernes funktion, men Sander lod til at finde svaret tilfredsstillende, for han forfulgte ikke emnet.

Alle halloweensagerne fik mig til – endnu en gang – at spekulere på, hvorfor så meget legetøj skal være så ringe og så grimt. Kvaliteten – eller manglen på samme – gør i sig selv skeletterne, hugtænderne og alt det andet temmelig uhyggeligt, synes jeg.

Gamle Farmor

I søndags, da vi sad og hyggede os i køkkenet, kiggede Sander kærligt på mig hen over kanelsneglene og sagde sødt: “Gamle Farmor.”

Jeg skyndte mig at inddrage Henrik (for hvem gider være den eneste, der bliver kaldt gammel?) ved at spørge Sander, om han synes, at Farfar og Farmor er gamle. Den søde dreng svarede frejdigt og uden tøven: “I er gamle.”

Jamen så fik vi da det på plads!

Bedre sent end aldrig

Her til morgen læste jeg et indlæg på bloggen Annas Plads, hvor hun fortæller, at hun er blevet interviewet og fotograferet til en avisartikel.

Det var et godt blogindlæg, og det fik mig til at tænke nærmere over noget. Sidste år i januar – altså for næsten to år siden blev jeg interviewet til en avisartikel om bedstemødre, der blogger. Artiklen blev bragt i søndagstillægget Viva i JP. Det var en interessant og positiv oplevelse, men jeg skrev ikke om det på min  blog. Jeg havde sådan en vag fornemmelse af, at det skulle jeg da ikke føre mig frem med.

Jeg ville heller ikke fotograferes til artiklen. Det var alt for tæt på, syntes jeg dengang. Heldigvis var Alma og Fridas mormor, som også blev interviewet til artiklen,  ikke så pivet som mig. Hun stillede op til fotografering sammen med sine søde børnebørn, og der kom nogle gode billeder i artiklen.

I dag kan jeg godt se, at det var noget pjat, at jeg ikke fortalte om interviewet og artiklen her på bloggen. Det var der vist ingen, der ville have taget mig ilde op.

Jeg er nok blevet lidt mere tryg ved hele bloguniverset og har indset, at der ikke sker så meget ved at fortælle lidt om sig selv. Så hvis nogen gider, kan de læse den gamle artikel lige her

Gem

Blogbogen

Se nu her. Jeg har været så heldig at vinde et eksemplar af Blogbogen af Julia Lahme. Jeg vandt den ovre hos AB

Her på bloggen skriver jeg jo lige ud af posen om alt, hvad jeg har på hjerte og hvad, der falder mig ind.  Jeg er bare en glad amatør, men det er altid spændende at lære nyt og lade sig inspirere. Så jeg glæder mig til at læse bogen.