En lille snak på vej hjem fra børnehaven

I går måtte vi springe til med kort varsel og hente Sander i børnehaven. Det gav mulighed for en lille snak i bilen på vej hjem.

Sander fortalte med ansigtet lagt i alvorlige folder og trist stemmeføring, at hans blomst (den vi plantede sammen til Bedsteforældredagen) var ved at dø. Fordi den ikke kunne klare en lang sommerferie, hvor den ikke var blevet vandet, fortalte han.

Vi kunne berolige ham med, at det er helt naturligt, at blomster visner her om efteråret. Den lille snak endte med, at vi aftalte, at vi skal plante en ny blomst sammen næste gang, der er Bedsteforældredag i børnehaven.

Læs videre

På stikkerne

Lørdag eftermiddag tog vi Sander med en tur i skoven.

Han havde en flot medalje på. Den havde han fået, da han sammen med sin mor løb Hjerteløb i BonBon-Land tidligere på dagen.

Heldigvis var der flere kilometer tilbage i hans ben, så vi gik en dejlig tur til Svenskekløften i Hesede Skov. Undervejs kiggede vi på store myretuer, hørte en spætte, fandt årets første, bittesmå kastanjer og hyggede os i det hele taget gevaldigt.

På et tidspunkt foretog Sander pludselig et ordentligt rejehop. Det viste sig, at han hoppede over en snog, der lå og solede sig på stien. Snogen forsvandt lynhurtigt – Sander  ville elllers gerne have kigget nærmere på den.

Vi havde en dejlig tur i det skønne vejr, men til sidst var Sander alligevel godt træt i benene.

Læs videre

Historiens vingesus

I fredags kørte vi en tur gennem egnen, hvor jeg voksede op. Da vi nu var på de kanter, fik jeg sådan en lyst til at gå en tur op på Gyldenløves Høj.

Det var ved at være mange år siden, jeg havde været der sidst, men i min barndom kom jeg der jævligt. Fra jeg var fem, til jeg var ti år, boede vi nemlig i gåafstand fra højen, og en søndagsgåtur kunne meget vel føre os til  Gyldenløves Høj. Nogen gange afsluttedes turen på højen med en is fra Kudskehuset lige i nærheden.

Jeg husker den højtidelige stemning, når vi stod på toppen af højen og kiggede på mindestenen med navnene på de dræbte frihedskæmpere, og min far fortalte om, hvordan der under krigen blev kastet våben ned fra luften til modstandsbevægelsen lige her, hvor vi stod.

Det var godt at komme en tur derop igen, og jeg fornemmede stadig den højtidelige stemning og historiens vingesus, da jeg stod på højen.

Læs videre

Det enkle liv

Jeg har læst Det enkle liv – flere skridt på vejen mod selvforsyning af Frank Erichsen – også kendt fra DR  som Bonderøven.

Selv om jeg ikke har læst Franks første bog om selvforsyning, har jeg haft meget glæde af at læse denne nummer to. I bogen deler Frank ud af sine erfaringer med selvforsyning og fortæller om, hvordan man lykkes med at forsyne sig selv og sin familie med hjemmedyrkede, økologiske kartofler, jordbær, ribs og andre herlige, spiselige sager.

Bogen rummer også kapitler bl.a. om at holde geder, om huggehusarbejde og om at sættte hegn. Selv om jeg ikke lige står og har brug for færdigheder indenfor nogen af de felter, har jeg nydt at læse om det. Franks begejstring og glæde over de ting, han beskæftiger sig med, er nemlig tydelig i bogen på samme måde, som den er i tv-programmerne, og det er netop den glæde og begejstring, der er så smittende og fascinerende, synes jeg.

Læs videre

Storskrald

Når man læser boligreportager i de glittede magasiner, kan man være næsten sikker på, at man støder på et billede af et eller andet lækkert møbel – og så kan man læse i teksten, at det er fundet på gaden – sat ud som storskrald.

Her, hvor jeg bor, sætter man ikke den slags ting ud til storskrald. Her består storskrald af sække med pap eller tømte opvaskemiddelflasker eller – når det går højt – et ekset cykelhjul.

Læs videre