Der er noget om snakken …

Vores svigerdatter har i årevis snakket om, at vi allesammen skulle tage en tur på Bakken.

Det er bare aldrig blevet til noget. Vi har været på udflugter i massevis. Alle mulige forskellige steder har vi været. Men ikke på Bakken.

Vores svigerdatter ville stadig gerne på Bakken. Så for nylig fastsatte hun dato og klokkeslet og opfordrede alle til at mødes på Bakken.

Ældste søn bor jo i Grønland, og yngste søn skulle på arbejde, så det var bare Sander, hans forældre, Henrik og jeg, der tog på Bakken i går.

Vejret var perfekt til lejligheden. Bakken var fuld af glade mennesker og god stemning, og vi havde en hyggelig eftermiddag.

Sander var frisk på at prøve en masse af forlystelserne. Henrik og jeg nød, at den unge mand havde sine forældre med, så de kunne få fornøjelsen af  at blive snurret rundt, hejst op i luften, blive pjasket til med vand, og hvad man ellers bliver udsat for i den forbindelse. Vi nød det hele fra sidelinien i ro og mag og vinkede, når de strøg forbi.

Vi havde egentlig snakket om, at vi også ville gå en tur i Dyrehaven, men det nåede vi ikke. Det må blive en anden god gang.

Lignende indlæg

8 kommentarer

  1. Sikke en dejlig tur! Det er altid dejligt at være på tur med familien. Det synes vi også. Jeg håber, at der kan blive flere af den slags, nu når Husbonden er gået på pension. God mandag!

    1. Ellen : Det er det nemlig. Sådan en dag opleves jo helt forskelligt af børn og voksne – jeg kan stadig huske, hvor magisk og eventyrlig årets Tivolitur var, da jeg var barn. Det er sjovt at være en del af det, når barnebarnet har en lignende oplevelse 🙂

    1. Fruen : Ja, det er dejligt med sådan en tur. Når nu man ikke er så vild med ting, der foregår højt oppe i luften, og ting der snurrer hurtigt rundt – og når nu man i hvert fald til en vis grad har bidt det i sig, men éns egne tre børn var små – så er det herligt at være den, der bare er med på en kigger 🙂

  2. Det lyder hyggeligt, og Sander har helt sikkert moret sig kongeligt. Jeg foretrækker nu lige som dig at se med fra sidelinjen og ikke prøve forlystelserne 🙂

    1. Madame : Jeg må indrømme, at jeg forlængst har fået styret min lyst til karusseller og rutsjebaner. Da jeg selv havde børn, var det noget andet – da skulle jeg selvfølglig med dem op i forlystelserne, men nu vil jeg gerne springe over 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *