Mistænkelige gulerødder

Mange af os synes vel egentlig, at dagligvarerne er lidt vel dyre her i Danmark, men det er ingenting imod, hvad det koster at købe ind i Grønland.

Som man kan se på min bon fra Brugseni i Nuuk, måtte jeg af med 30 gode danske kroner for et kilo økologiske gulerødder. Det er da lidt pebret, synes jeg nok, men det kan vel næppe være anderledes i et land, hvor næsten alt skal importeres og transporteres over store afstande, før det ender på hylderne i butikken

Nu da gulerødderne var så dyre – og fordi jeg hader at smide mad ud – skulle de selvfølgelig spises til sidste bid. Vi havde en håndfuld af de dyre rødder tilbage, da vi skulle hjemad, så de blev skrællet og puttet i en plastikpose, som røg i håndbagagen. Så kunne vi spise dem på vejen hjem, tænkte vi.

Det kom til at koste os lidt besvær i sikkerhedskontrollen i lufthavnen i Kangerlussuaq. Scanneren kunne åbenbart ikke identificere gulerødderne, så vi blev hevet til side og fik gået håndbagagen efter i sømmene. Da det viste sig, at det “mystiske” i vores taske, bare var gulerødder, var alt i orden.

Du vil måske også synes om

6 kommentarer

  1. Uha, tænk at bliver taget med mistænkelige gulerødder i håndbagagen 🙂 Ja, det var en pebret pris, men når stort set alt skal flyves ellers sejles til Grønland, er der nok ikke noget at sige til det. Jeg har selv fået mindre chok over priserne i Norge.

    1. Madame : Man kan sagtens forstå, at det bliver dyrt, når alt skal flyves eller sejles frem. Ja, min søn har også arbejdet en kortere periode i Norge, og han fortalte netop også, at dagligvarer var dyre der.

  2. Gulerødder var dyre, men det andet kostede da stort set det samme som herhjemme … jeg ved dog selvfølgelig ikke, hvor meget svinekød der var i den pakke 🙂
    Det er godt, at der ikke er så meget tungmetal i økololgiske gulerødder – så var det nok ikke gået så glat gennem kontrollen 😉

    1. Ellen : Jeg plejer altså ikke at betale 27,95 for en liter æblejuice – den har lige fået en tier ekstra 🙂 Slagtervarer var ikke specielt dyrt, men alle andre dagligvarer var virkelig dyre – et kilo økologiske, grovvalsede havregryn plejer at koste 16,95 – men i Brugseni i Nuuk ville de have 35,95 – så dem sprang vi over 🙂
      Til gengæld kunne man købe friskfanget fisk, sæl, marsvin osv. på “Brættet” direkte fra fangerne.

  3. Det er nok ikke hver dag, at scanneren i lufthavnen spotter gulerødder!
    Jeg husker, da vi var i Norge på et tidspunkt. Der var priserne lige så høje. God tirsdag!

    1. Nonna : Nej, jeg tænker heller ikke, at gulerødder er hverdagskost for scanneren 🙂 De høje priser på dagligvarerne er jo sagtens til at komme over i en ferie, men det må være en stor post på budgettet for de fastboende.
      God dag til dig, Nonna!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *