Månedsarkiv: august 2013

Dejlig eftermiddag i BonBon-Land

I denne weekend, kan børn invitere deres bedsteforældre med i BonBon-Land. Hvert barn med billet eller sæsonkort kan invitere en af deres bedsteforældre gratis med på sjov

Sander og jeg har været så heldige, at BonBon-Land har inviteret os til deltage i løjerne. Vi fik endda en ekstra billet. Den gik til Farfar, for han skulle selvfølgelig også med.

Det var et veloplagt og forventningsfuldt trekløver, der stillede op i køen ved indgangen.

Det var Sanders første tur i BonBon-Land. Henrik og jeg har været der før, men det er temmelig længe siden.

Vi havde en virkelig dejlig eftermiddag. Sander fik selvfølgelig lov til at bestemme, hvad vi skulle foretage os. Han valgte fortrinsvis ting, hvor han kunne være aktiv, så han kørte i mooncar, klatrede, balancerede, rutsjede og blev helt svedt. Vi prøvede selvfølgelig også nogle af “de rigtige” forlystelser og kiggede på dem, som vi ikke turde prøve.

Der er mange ting, man kan more sig med i BonBon-Land, og vi nåede slet ikke det hele – men vi havde det sjovt.

Så ens – og dog så forskellige

Som jeg skrev i mit seneste indlæg, var der en masse mennesker på Bakken i søndags.

Der var temmelig sikkert en hel del bedsteforældre, der hyggede sig med børn og børnebørn – præcis som os.

Der var én bestemt bedstefar, vi lagde ekstra meget mærke til. Det gjorde vi, fordi han er sådan én, vi allesammen synes, vi kender, selv om vi i virkeligheden aldrig har mødt ham. Han tog sig opmærksomt og omsorgsfuldt af sine børnebørn. De hyggede sig sammen – det kunne man se på lang afstand.

Det fik mig til at tænke på, at de tætte bånd mellem en bedstefar og hans børnebørn  er de samme, hvad enten bedstefaderen er generalsekretær i NATO eller folkeskolelærer i Næstved.

Der kan så være andre ting, der er vidt forskellige. En af de mere iøjnefaldende er, at den ene bedstefar er nødt til at have livvagter med, når han er på Bakken med familien – det behøver den anden heldigvis ikke.

Der er noget om snakken …

Vores svigerdatter har i årevis snakket om, at vi allesammen skulle tage en tur på Bakken.

Det er bare aldrig blevet til noget. Vi har været på udflugter i massevis. Alle mulige forskellige steder har vi været. Men ikke på Bakken.

Vores svigerdatter ville stadig gerne på Bakken. Så for nylig fastsatte hun dato og klokkeslet og opfordrede alle til at mødes på Bakken.

Ældste søn bor jo i Grønland, og yngste søn skulle på arbejde, så det var bare Sander, hans forældre, Henrik og jeg, der tog på Bakken i går.

Vejret var perfekt til lejligheden. Bakken var fuld af glade mennesker og god stemning, og vi havde en hyggelig eftermiddag.

Sander var frisk på at prøve en masse af forlystelserne. Henrik og jeg nød, at den unge mand havde sine forældre med, så de kunne få fornøjelsen af  at blive snurret rundt, hejst op i luften, blive pjasket til med vand, og hvad man ellers bliver udsat for i den forbindelse. Vi nød det hele fra sidelinien i ro og mag og vinkede, når de strøg forbi.

Vi havde egentlig snakket om, at vi også ville gå en tur i Dyrehaven, men det nåede vi ikke. Det må blive en anden god gang.

Sommerens store spørgsmål

Som alle andre mindre børn stiller Sander virkelig mange spørgsmål. Nogle er nemmere at besvare end andre.  Når han rigtig er i spørgehjørnet, siger han hvorfor til næsten alt, hvad man siger og gør.

Nogle af spørgsmålene er så pudsige/søde/underfundige, at man husker dem og tænker på dem igen og igen.

Et par af de spøgsmål, han har stillet i løbet af denne sommer, vil jeg gøre mig umage for at huske. Nu skriver jeg dem her, så kan jeg altid finde dem igen, hvis jeg mod forventning skulle glemme dem.

Det spørgsmål, vi har moret os mest over, har jeg allerede fortalt om. Det var dette spørgsmål stillet til Farfar : Bruger DU ikke støttehjul mere?

En dag, hvor vi gik ude i haven, overhørte Henrik en ordveksling mellem Sander og mig, som han morede sig lidt over:

Sander: Hvad er det for nogle kirsebær?

Mig: Det er ribs.

(Spørgsmålet var reelt nok, det var vist mere det kortfattede svar, der gjorde samtalen lidt løjerlig at høre på.)

Et andet spørgsmål af mere alvorlig karakter blev også stillet en dag ude i haven:  Kan en snegl ikke dø?

Ja, livet rummer mange spørgsmål både for store ogs små. De er ikke alle lige lette at svare på.

En tur til Møn

I går eftermiddags trængte vi til at få lidt luft. Vi trængte til at komme lidt på tur ud i det blå.

Vi kørte en tur til Møn, hvor vi gik en skøn tur i Klinteskoven ved Møns Klint.

Vi smuttede også ind hos Møn Bolcher og så, hvordan deres bolcheproduktion foregår. I går var de i gang med at lave Hvepsestik. Der var 40 kg bolchemasse på bordet. Vi fik at vide, at der ville blive rundt regnet 15.000 bolcher af den portion.

Der var en god stemning på den lille bolchefabrik. Det var smil og friske bemærkninger. Da jeg spurgte, om jeg måtte tage et billede, var svaret, at det måtte jeg da gerne, når bare ikke jeg tog nogen af dem, der hang på væggen.

Vi købte en forsvarlig portion økologiske Rustne Søm med hjem. Så er der lidt til den søde tand.

Helt opslugt

Forleden dag var jeg så heldig at vinde en skøn bog ovre hos Julia Lahme. Den kom med posten i går.

Jeg læste straks de første par sider, og så var jeg solgt. Faktisk har jeg ikke lyst til at foretage mig andet end at fordybe mig i historien om Jordemoderen fra Hope River. På den anden side vil jeg egentlig også gerne spare lidt på den, så jeg ikke bliver alt for hurtigt færdig med den.

Bogen er skrevet af Patricia Harman, og forlaget Cicero skriver bl.a.:

Stærk og livsbekræftende roman om livet i et lille samfund i trange tider. Om venskabet mellem sort og hvid. Og om at finde kærligheden igen, når ens hjerte er fyldt med sorg.

Skynd jer at få fingre i den bog, siger jeg bare – og så skal jeg ellers læse videre.

Med eller uden støtte

Vi hentede Sander i børnehaven i går, og på vej hjem var Sander og hans farfar fordybet i en samtale om at cykle.

Sander snakkede om, at han kunne cyke meget hurtigt, nu hvor han ikke har støttehjul på cyklen mere. De snakkede også om, at man altid skal have cykelhjelm på, når man cykler.

Pludselig stiller Sander sin farfar et spørgsmål, der gør det meget svært at holde masken. Han spørger nemlig: “Bruger du ikke støttehjul mere?”

Børn er skønne!

Opera i det fri

I går var vi til Opera i det fri i Akademihaven i Sorø.

Vi havde nok ikke været opmærksomme på arrangementet, hvis ikke det var, fordi vores bank havde skrevet til os og lokket med både vin, vand og snacks, hvis vi dukkede op. Indlånsrenten er jo til at græde over, så vi øjnede en chance for at få  en smule del i bankens overskud på anden måde.

Det var en oplevelse at høre solisterne fra Den Kongelige Opera i de dejlige omgivelser.

Vi havde ikke set Akademihaven før,  men vi vil helt sikkert vende tilbage og gå en tur der en anden dag. Det er en virkelig flot park lige ned til Sorø Sø. Absolut et gensyn værd.

Vi fik ellers lidt af et chok, lige da vi var ankommet til det sted i parken, hvor arrangementet fandt sted. Pludselig lød et højt brag. Det var en meget stor gren, der var knækket af et af parkens kæmpestore træer og braget til jorden. Selv om der var virkelig mange mennesker i parken, var der heldigvis ingen under eller i umiddelbar nærhed af træet, da grenen faldt.

Mine grønlandske ravne

Min søn har flere gange fortalt om de mange ravne, der er i Grønland.

Nu har jeg selv set dem. Og jeg har været så heldig at få et par helt særlige ravne med hjem.

På en af feriens mange skønne gåture ved Kolonihavnen i Nuuk, fik min søn pludselig øje på en butik, han ikke havde set før. Jo, han havde set bygningen før, men den plejede at rumme en butik med sportsudstyr, nu var der kunst i vinduerne. Vi måtte selvfølgelig ind og kigge nærmere på de spændende ting og sager.

Bag disken stod en meget sød og imødekommende kvinde, der fortalte os, at hun var en af i alt otte kunstnere, der for ganske nylig sammen  havde åbnet butikken. Som hun sagde, så deltes de om huslejen, skiftedes til at passe butikken og fik vist og solgt deres forskellige former for kunsthåndværk.

Der var mange skønne ting. Der var smykker, garn og strik, malerier, anorakker, kunst lavet af drivtømmer og meget, meget mere.

Vi faldt for et stykke drivtømmer dekoreret med to ravne. Det viste sig, at kvinden bag disken også var kvinden bag kunstværket. Det gjorde bare hele oplevelsen endnu bedre.

Nu bor de to grønlandske ravne her i Holme-Olstrup, og vi er så glade for dem.

Økologisk gårdbutik

Vi har fundet et sted at handle, der på flere måder slår vores sædvanlige indkøbssteder med flere længder.

Vi er blevet glade kunder i Krogagergårds dejlige økologiske gårdbutik. Det er et slaraffenland for enhver, der ønsker at købe økologiske fødevarer af høj kvalitet.

Butikken har næsten alt, hvad man kan ønske sig af økologiske madvarer. Det meste er af egen produktion og helt frisk fra marken. Så kan det jo dårligt blive bedre. Gårdbutikken har egen slagter og tilbyder alt, hvad man kan ønske sig af en god slagterforretning.

Jeg er jo vant til SuperBrugsens yderst begrænsede sortiment af økologisk kød, så jeg føler mig næsten som et barn i en slikbutik, når jeg træder ind i gårdbutikken og ser det store udvalg.

Når man nu alligevel er der, kan man ved selvsyn konstatere, at gårdens dyr har det rigtig, rigtig godt. De strutter af sundhed.