Dejlig eftermiddag i BonBon-Land

I denne weekend, kan børn invitere deres bedsteforældre med i BonBon-Land. Hvert barn med billet eller sæsonkort kan invitere en af deres bedsteforældre gratis med på sjov

Sander og jeg har været så heldige, at BonBon-Land har inviteret os til deltage i løjerne. Vi fik endda en ekstra billet. Den gik til Farfar, for han skulle selvfølgelig også med.

Det var et veloplagt og forventningsfuldt trekløver, der stillede op i køen ved indgangen.

Det var Sanders første tur i BonBon-Land. Henrik og jeg har været der før, men det er temmelig længe siden.

Vi havde en virkelig dejlig eftermiddag. Sander fik selvfølgelig lov til at bestemme, hvad vi skulle foretage os. Han valgte fortrinsvis ting, hvor han kunne være aktiv, så han kørte i mooncar, klatrede, balancerede, rutsjede og blev helt svedt. Vi prøvede selvfølgelig også nogle af “de rigtige” forlystelser og kiggede på dem, som vi ikke turde prøve.

Der er mange ting, man kan more sig med i BonBon-Land, og vi nåede slet ikke det hele – men vi havde det sjovt.

Læs videre

Så ens – og dog så forskellige

Som jeg skrev i mit seneste indlæg, var der en masse mennesker på Bakken i søndags.

Der var temmelig sikkert en hel del bedsteforældre, der hyggede sig med børn og børnebørn – præcis som os.

Der var én bestemt bedstefar, vi lagde ekstra meget mærke til. Det gjorde vi, fordi han er sådan én, vi allesammen synes, vi kender, selv om vi i virkeligheden aldrig har mødt ham. Han tog sig opmærksomt og omsorgsfuldt af sine børnebørn. De hyggede sig sammen – det kunne man se på lang afstand.

Det fik mig til at tænke på, at de tætte bånd mellem en bedstefar og hans børnebørn  er de samme, hvad enten bedstefaderen er generalsekretær i NATO eller folkeskolelærer i Næstved.

Der kan så være andre ting, der er vidt forskellige. En af de mere iøjnefaldende er, at den ene bedstefar er nødt til at have livvagter med, når han er på Bakken med familien – det behøver den anden heldigvis ikke.

Læs videre

Der er noget om snakken …

Vores svigerdatter har i årevis snakket om, at vi allesammen skulle tage en tur på Bakken.

Det er bare aldrig blevet til noget. Vi har været på udflugter i massevis. Alle mulige forskellige steder har vi været. Men ikke på Bakken.

Vores svigerdatter ville stadig gerne på Bakken. Så for nylig fastsatte hun dato og klokkeslet og opfordrede alle til at mødes på Bakken.

Ældste søn bor jo i Grønland, og yngste søn skulle på arbejde, så det var bare Sander, hans forældre, Henrik og jeg, der tog på Bakken i går.

Vejret var perfekt til lejligheden. Bakken var fuld af glade mennesker og god stemning, og vi havde en hyggelig eftermiddag.

Sander var frisk på at prøve en masse af forlystelserne. Henrik og jeg nød, at den unge mand havde sine forældre med, så de kunne få fornøjelsen af  at blive snurret rundt, hejst op i luften, blive pjasket til med vand, og hvad man ellers bliver udsat for i den forbindelse. Vi nød det hele fra sidelinien i ro og mag og vinkede, når de strøg forbi.

Vi havde egentlig snakket om, at vi også ville gå en tur i Dyrehaven, men det nåede vi ikke. Det må blive en anden god gang.

Læs videre

Sommerens store spørgsmål

Som alle andre mindre børn stiller Sander virkelig mange spørgsmål. Nogle er nemmere at besvare end andre.  Når han rigtig er i spørgehjørnet, siger han hvorfor til næsten alt, hvad man siger og gør.

Nogle af spørgsmålene er så pudsige/søde/underfundige, at man husker dem og tænker på dem igen og igen.

Et par af de spøgsmål, han har stillet i løbet af denne sommer, vil jeg gøre mig umage for at huske. Nu skriver jeg dem her, så kan jeg altid finde dem igen, hvis jeg mod forventning skulle glemme dem.

Det spørgsmål, vi har moret os mest over, har jeg allerede fortalt om. Det var dette spørgsmål stillet til Farfar : Bruger DU ikke støttehjul mere?

En dag, hvor vi gik ude i haven, overhørte Henrik en ordveksling mellem Sander og mig, som han morede sig lidt over:

Sander: Hvad er det for nogle kirsebær?

Mig: Det er ribs.

(Spørgsmålet var reelt nok, det var vist mere det kortfattede svar, der gjorde samtalen lidt løjerlig at høre på.)

Et andet spørgsmål af mere alvorlig karakter blev også stillet en dag ude i haven:  Kan en snegl ikke dø?

Ja, livet rummer mange spørgsmål både for store ogs små. De er ikke alle lige lette at svare på.

Læs videre

En tur til Møn

I går eftermiddags trængte vi til at få lidt luft. Vi trængte til at komme lidt på tur ud i det blå.

Vi kørte en tur til Møn, hvor vi gik en skøn tur i Klinteskoven ved Møns Klint.

Vi smuttede også ind hos Møn Bolcher og så, hvordan deres bolcheproduktion foregår. I går var de i gang med at lave Hvepsestik. Der var 40 kg bolchemasse på bordet. Vi fik at vide, at der ville blive rundt regnet 15.000 bolcher af den portion.

Der var en god stemning på den lille bolchefabrik. Det var smil og friske bemærkninger. Da jeg spurgte, om jeg måtte tage et billede, var svaret, at det måtte jeg da gerne, når bare ikke jeg tog nogen af dem, der hang på væggen.

Vi købte en forsvarlig portion økologiske Rustne Søm med hjem. Så er der lidt til den søde tand.

Læs videre