Månedsarkiv: juli 2013

Birgitte, Birgitte Begøje

Vi har haft Sander på besøg fra mandag eftermiddag  til tirsdag ved middagstid.

Vi hyggede os rigtig godt. Sander har lige været på ferie med sine forældre i et par uger, så der var meget at fortælle og snakke om.

Vi tilbragte meget at tiden udendørs, men fik også tid til indendørs leg og hygge. Sander har fattet interesse for en gammel bog, vi har, med forskellige børnerim.  Vi læste i den sidst, han var her, og denne gang bad han selv om, at vi skulle læse i den igen.

Det viste sig, at han kunne huske det lille rim om Birgitte, Birgitte Begøje, som vi øvede os på sidst. Denne gang brugte vi lang tid på at læse de forskellige rim og på at snakke om bogens fine illustrationer. Jeg nød det mindst lige så meget som Sander, for jeg har glædet mig til at læse for ham, men han har indtil nu ikke været særlig interesseret. Men nu har vi åbenbart fundet en bog, der virkelig fænger.

Da Sander vågnede tirsdag morgen, sagde han, at han havde ligget stille og roligt hele natten og drømt om sin far og mor. Det var da en sød bemærkning, synes jeg.

Jeg melder mig ud …

Min pengepung bugner. Ikke af penge desværre – men af kort.

Der er de nødvendige og praktiske kort som kørekort, sundhedskort og Dankort. Fint nok med dem.

Så er der kortet til Blockbuster. Det er jo også meget rart at have ved hånden, hvis man pludselig får lyst til at leje en film – jo, vi lejer stadig film på den stenalderagtige facon, for vi har nemlig en godt, gammeldags fjernsyn med billedrør og det hele.

Så langt så godt. Så er der medlemskort til Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, og jeg ved ikke hvad. De kort kan gå an, for dem kan man roligt lægge ned i en skuffe, dem behøver man ikke at rende rundt med i sin pung.

Nu kommer vi til de kort, som man er nødt til at have i sin pung, hvis der skal være bare en lillebitte smule fornuft i overhovedet at eje dem. Det er hele samlingen af fordelskort og medlemskort og kundeklubkort Og Så Videre. Jeg bliver vanvittig af alle de kort, jeg efterhånden er blevet prakket på.

I dag stod jeg i Matas og skulle til at betale. Jeg blev spurgt, om jeg var medlem af Club Matas. Ja, det var jeg jo. Men selv om jeg  febrilsk rodede i min pung, kunne jeg ikke finde det fordømte kort, der skulle skannes, for at jeg kunne optjene et eller andet antal point. Point, som jeg aldrig får samlet nok af til, at de kan bruges til noget som helst fornuftigt.

Jeg fatter ikke, hvorfor jeg altid lader mig besnakke til at melde mig ind i alle de kundeklubber, og hvad det ellers kaldes. Men jeg er træt af det.

Det er slut. Jeg melder mig ud.

Økofoto

Nu skal min blog jo ikke udvikle sig til en fotokonkurrenceblog, men jeg må alligevel lige fortælle om endnu en fotokonkurrence.

Jeg har ikke selv sendt et foto ind til konkurrencen – endnu. Jeg vil helt sikkert gøre det. Det er nemlig en økofotokonkurrence. Så som den økotilhænger jeg er, skal jeg da selvfølgelig være med.

Der er lækre præmier. Hovedpræmien er et dejligt kamera, og der er andre præmier, der består af kurve fulde af økologiske lækkerier.

Hvis du er frisk på at være med, er det her det foregår.

Sommerbilleder

Der er en sjov fotokonkurrence i gang på Facebook. Man kan deltage ved at indsende sit sødeste sommerfoto. Konkurrencens hovedpræmie er et ophold for hele familien på Gl. Brydegaard.

Jeg deltager i konkurrencen med det billede, jeg selv anser for at være mit mest vellykkede foto nogensinde. Det er et billede af solsikker.

Smut ind og deltag – sådan et familieophold er da ikke nogen helt ringe præmie. Hvis ikke du selv vil deltage, skal du ikke høre et ondt ord for det, hvis du stemmer på mine solsikker – og heller ikke hvis du ikke gør.

Fingeraftryk

Jeg fik taget fingeraftryk i går. Digitale fingeraftryk.

Jeg er ikke under mistanke for noget, jeg skal bare have fornyet mit pas.

Det skulle vise sig, at det ikke var så let en sag for mig at afgive mine fingeraftryk. Scanneren kunne ikke lave et tilfredsstillende aftryk, så processen blev gentaget og gentaget. Hver gang med  samme nedslående resultat. Jeg spurte bibliotekaren, som jo nu også har borgerservicekasketten på, om vanskelighederne eventuelt kunne skyldes, at jeg på grund af eksem smører mine hænder ind i creme i en uendelighed. Det kunne det måske nok. Så jeg sprittede hænderne af, og scanneren blev tørret af. Det hjalp slet ikke. Andre af mine fingre blev forsøgt scannet. Stadigvæk var resultatet ikke godt nok.

Bibliotekaren spurgte en kollega til råds. Ikke noget at hente der. Til sidst blev vi enige om, at vi jo ikke kunne trylle nogen af os, så det måtte være, som det var. Fingeraftrykkene var så gode, som de i dette tilfælde kunne blive.

Det kostede 26 kroner at få lavet de digitale fingeraftryk, og selv om mine aftryk altså ikke blev så vellykkede, så fik jeg da noget for pengene alligevel. Noget sjov. Vi – bibliotekaren og jeg – morede os nemlig temmelig meget under seancen. Jeg jokede bl.a. med, at jeg måske skulle slå ind på en kriminel løbebane, nu hvor mine fingeraftryk alligevel var så svære at få hold på.

Spøg til side – nu håber jeg  bare, at mine fingeraftryk trods alt er gode nok til, at jeg kan få mit pas fornyet.

Et lillebitte bøgetræ

Vi har et bøgetræ i haven. For os er det et ganske særligt og betydningsfuldt træ.

Vores yngste søn vandt nemlig for omkring 20 år siden dette bøgetræ i en konkurrence i Kvickly. Eller bøgetræ og bøgetræ. Det var nærmest bare en lille kvist med ganske få blade. Men en plante var det da i hvert fald – ca. 10 cm i højden og plantet i en lille plastikpotte.

Det lillebitte træ blev omhyggeligt plantet i en pæn, blå krukke, og så blev det ellers vandet og plejet og passet. Efter et par år var det blevet så stort, at vi blev enige om, at det skulle plantes rigtigt. Så det fik sin blivende plads i et hjørne af haven.

Træet er nu 5-6 meter højt og et af havens mest værdsatte vækster.  Det har grene næsten helt ned til jorden, og Sander kan godt lide at gå ind i “hulen” under træet.

Om foråret blomstrer både hvide og gule anemoner under bøgen. For et par dage siden satte Henrik og Sander den nye fuglekassse op i træet, så nu håber vi, at der til næste forår flytter en fuglefamilie ind der i ly og læ af vores yndlingsbøgetræ.

Samarbejde

Da Sander var hjemme hos os forleden dag, hjalp han Farfar med at tømre en fuglekasse sammen.

Kassen var lige klar til at samle,. Det var den, jeg fik sammen med fuglebogen fra Forlaget Globe. De to handymen havde travlt med tommestok, hammer og søm, og resultatet blev rigtig fint.

Da redekassen var færdig, blev den sat op i vores bøgetræ. Lige præcis det træ betyder meget for os, fordi der knytter sig en særlig historie til det. Den historie fortæller jeg en anden gang.

Leg og sjov

Vi fik en frisk og veloplagt dreng på besøg i går morges klokken otte – og så tog vi ellers hul på en halv dag med leg og sjov.

Sander tog godt imod det nye legetøj – både den sjove Furby og hammersættet. Han var ferm til at hamre brikkerne fast på pladen, så de dannede flotte køretøjer. Vi fik også leget lidt med Lego, læst en bog og øvet os på et par sjove remser.

Vejret var rigtig dejligt, så det skulle vi selvfølgelig også ud og nyde. Så vi strøg ud i haven, og Sander fik tjekket, om hans kost, bold og grønne vandkande stadig var på deres sædvanlige pladser. Alt var, som det skulle være, og Sander fejede myrer, vandede hækken og fliserne og spillede fodbold med Farfar.

Der blev også tid til at hjælpe Farfar med at tømre en fuglekasse sammen, men det vender jeg tilbage til. Vi fandt mariehøns, bænkebidere, regnorme, myrer og edderkopper, vi gik en tur ned til bækken, og vi spiste frokost ved havebordet.

Da vi havde spist, dukkede en dreng her fra vejen op. Han er omtrent jævnaldrende med Sander, og de to ville gerne cykle lidt om kap ude på vores vej. Det gjorde de, og det gik over stok og sten. Vi havde lovet Sander, at vi skulle en tur på legepladsen, og legekammeraten ville gerne med. Så måtte vi over og spørge forældrene, om det var i orden. Det var det – så af sted til legepladsen.

Da vi kom hjem igen, var det ved at være tid, at Sander skulle hjem, men vi var vist egentlig også ved at være lidt småtrætte alle mand.