Tanker på en regnvejrsdag

Det er sådan en dejlig regnvejrsdag i dag med stille, silende regn. Godt for haven og godt for så meget andet.

Jeg nyder at kigge ud på regnen, mens jeg hygger mig med indendørs sysler. Jeg har startet en rugbrødsdej op, så er der lagt an til at bage gode, økologiske rugbrød i morgen. Jeg har også rørt en dej til en gang langtidshævede grovboller til i aften. En af de sidste poser hindbær fra sidste år er hentet op fra fryseren og er blevet til hindbærsyltetøj.

Mens jeg går og sysler, fryder jeg mig over den skønne buket bonderoser, Henrik havde købt med hjem til mig i går. Og jeg tænker på den film, vi så i aftes. Jeg havde lejet Den Skaldede Frisør. Alle andre har med garanti set fimen for længe siden, men vi fik den altså først set i går. En dejlig film.

Jeg tænker også på Sander. Han døjer med græspollenallergi. Så også for hans skyld glæder jeg mig over regnen. Den renser luften for pollen og giver forhåbentlig Sander og andre plagede græspollenallergikere en lille pause fra de allergiske reaktioner.

Du vil måske også synes om

2 kommentarer

  1. Regnvejrsdage er nemlig gode til meget – her nyder vi den også og bager, det er dog grove speltbrød. Åh ja, Den skaldede frisør er en rigtig dejlig film!
    Stakkels Sander der må døje med græspollenallergi.

    1. Madame : Regnvejrsdage er bare dejlige ind imellem, ikke? Og så er de som skabt til, at man kan gå i køkkenet og hygge sig med at bage noget dejligt brød 🙂
      Pollenallergi er træls, og især når man er barn og gerne vil være ude hele tiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *