Regnvejr

Regnen siler stille ned. Det har den gjort stort set siden engang i nat, og hvis man skal tro vejrudsigten, så vil det forsætte sådan resten af dagen.

Faktisk kan jeg rigtig godt lide sådan en regnvejrsdag. Især når den ikke kommer på tværs af mine planer. Det gør den ikke i dag. Så jeg hygger mig med indendørs sysler, mens jeg kigger ud på regnen.

Sådan en dag er den perfekte bagedag, så jeg rørte en dej sammen i formiddags. Så kan den stå på køkkenbordet og hæve og boble og udvikle skønne smagsnuancer, indtil det passer mig at bage engang henad spisetid. Jeg sværger  til tålmodighed og lange hævetider – smagen bliver helt fantastisk.

Jeg behøver jo ikke glo på dejen, mens den hæver, så der har været tid til andre huslige sysler også. Det er som om, de indendørs gøremål glider lettere, når regnen siler ned udenfor vinduerne – måske fordi man ikke går og ærgrer sig over ikke at kunne være ude?

Læs videre

Fire år

Sander har fødselsdag i dag.

Fire år er han. Det er næsten ikke til at forstå.

Vi var inviteret til fødselsdag i søndags. Det var rigtig hyggeligt. Sanders to kusiner var der også, og jeg skal da lige love for, at de tre børn hyggede sig sammen. Det var dejligt at se.

Da vi havde sat os til bords spurgte Sander straks, om ikke vi skulle synge fødselsdagssang for ham. Og jo, det skulle vi da. Vi sang, så han til sidst holdt sig for ørerne.

Jeg håber, at fødselsdagsbarnet har nydt at blive fejret igen i dag på selve dagen.

Læs videre

Jeg har lige læst …

Jeg har lige læst Introvert af Anna Skyggebjerg.

Som mange andre kender jeg Anna Skyggebjerg fra hendes blog Hele 3 ting. Jeg kan rigtig godt lide at følge med på Annas blog, så da jeg for nogen tid siden læste, at hun havde skrevet en bog om at være introvert, blev jeg med det samme interesseret.

Bogen handler om, hvordan man som introvert lærer at stå ved sig selv og trives i en verden, hvor man helst skal være vældig udadvendt. Bogen er fuld af gode råd til, hvordan man gør det at være introvert til en styrke, hvordan man agerer i en ekstrovert verden uden at gå (alt for meget) på kompromis med sig selv.

Jeg er ikke selv noget voldsomt udadvendt menneske, så jeg har fået en hel del ud af at læse bogen. Der har været meget, jeg kunne nikke genkendende til i Annas beskrivelse af introverte personer og deres styrker og svagheder. Så tak til Anna for at sætte fokus på denne forskellighed hos os mennesker.

Læs videre

Sneglefart

Sander og hans far kom en tur forbi forleden dag. Jeg gik udenfor og fjernede noget ukrudt – ubrudt, som Sander siger. Sander ville gerne hjælpe mig og gik til arbejdet med stor iver – i et minut eller to indtil hans opmærksomhed blev fanget af et fint sneglehus.

Lidt efter fandt han endnu et sneglehus, og før vi havde set os om, havde vi otte små, fine sneglehuse. Sander lagde dem sirligt på rad og række, og vi talte dem omhyggeligt. (Da jeg fotograferede sneglehusene, da Sander var taget hjem, var der kun seks tilbage.)

Sander glemte sine højtelskede solbriller, og han og hans far kom dagen efter for at hente dem. På det tidspunkt var der til Sanders utilfredshed kun fire sneglehuse tilbage i rækken. Det kunne han ikke helt forstå.

Læs videre

Du kan godt …

I fredags, da vi var til bedsteforældredag i børnehaven, tog Sander os med på en rundtur for at se hele den store legeplads, der hører til børnehuset. Vi skulle se og prøve det hele.

På et tidspunkt skulle vi forcere en stejl skrænt. Det var en høj græsklædt jordvold. Der var trådt en smal og ujævn sti opover skrænten. Jeg har temmelig meget højdeskræk, og vil helst ikke stige op på noget, der er ret meget højere end en stol, så jeg sagde hurtigt, at der troede jeg altså ikke, at jeg kunne klatre op.

Sander og Farfar var allerede et godt stykke oppe og Sander kiggede sig over skulderen og sagde engleblidt:” Prøv, Farmor. Du kan godt!”

Så positive forventninger var jeg selvfølgelig nødt til at leve op til, så jeg skød hjertet op i livet, holdt blikket stift rettet mod stien – så jeg undgik at kigge ned i “afgrunden” – og steg op til de to, der ventede oppe på toppen. Sander sagde glad og anderkendende : ” Det kunne du godt!”

Nu var det jo ikke ligefrem ekstremsport – vi befandt os trods alt på en børhehaves område, men alligevel var det en god følelse, at gøre noget jeg egentlig ikke rigtig turde. Når man nu ikke har hverken B.S. Christiansen eller Chris MacDonald til at coache sig, så er det godt, at man har et barnebarn, der kan klare jobbet.

Læs videre