Til lagersalg

Kähler holder lagersalg i Næstved.

Det var første dag i går, så jeg tænkte, at jeg lige ville stikke forbi og se, om jeg kunne få fat i den Omaggio skål, det ikke lykkedes mig at finde ved det seneste lagersalg.

Det lykkedes heller ikke denne gang. Skålen var ikke at finde i den farve, jeg ønskede mig. Lige præcis den farve er vist helt udgået, så vidt jeg nu har forstået. Så det blev et kompromis. Jeg købte skålen i den næstbedste farve.

Nu går jeg og kigger lidt på den og synes egentlig bare, at den er rigtig pæn.

Lignende indlæg

10 kommentarer

  1. Denne blå farve er da kanonflot, synes jeg … men hvis det ikke er den farve, du ville have haft, så forstår jeg godt din ærgrelse.
    Kan dog undre mig lidt over, at denne facon kaldes for ’skål’?

    1. Ellen : Den er nemlig rigtig flot, og det var den farve jeg ville ha’ haft, nu fik jeg en lidt mørkere blå, som også er pæn. Billedet er bare et tilfældigt billede fra lagersalget – af nogle Omaggio vaser 🙂 Min skål hører til samme serie.

  2. Kähler laver så flotte ting. Og så må du på jagt efter “den rigtige” farve på loppemarkeder eller Den blå avis og lignende steder. Det er altid godt at have noget at lede efter den slags steder:)

    1. Eva : Ja, de laver mange fine ting. Hvad skålen angår, tror jeg bare, at jeg vil være tilfreds og glæde mig over den, jeg har købt – jo mere jeg kigger på den, jo gladere bliver jeg for den 🙂

  3. Det var meningen, at min ældste datter og jeg skulle have været en tur på lagersalg i Næstved i dag, men nu skal hun ud og kigge på ny bil istedet. Håber jeg får muligheden en anden gang. Har Kählers lyshuse, som jeg er meget glad for, og ville gerne have snuset til alle de andre ting.
    God søndag.

    1. Susanne : Det vat synd, at du ikke nåede at komme herned og kigge på lagersalget, men Kähler har en outlet-butik i Karrebæksminde. Den åbner, så vidt jeg ved, her i begyndelsen af maj og har åbent hele sommersæsonen, så der er stadig mulighed for en udflugt og Kähler-kup 🙂

  4. Tak for info om outlet-butik.
    Kunne jo tænkes, at man tog en udflugt syd på i løbet af foråret/sommeren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *