Man kunne jo også bare snuppe opvasken …

Min opvaskemaskine har givet op. Den vil ikke mere.

Det er jeg da ikke særlig glad for. Nu har jeg en hel maskinefuld opvask, der trænger til en kærlig hånd.

Opvaskemaskinen har ellers gjort det godt. Den har kørt upåklageligt i over 18 år. Det er da flot. Så jeg kan nok ikke tillade mig at brokke mig over, at den nu er kørt træt.

I stedet for må jeg nok bare se at få smøget ærmerne op.

Lignende indlæg

12 kommentarer

  1. Altsaa, nu skal jeg da ikke lyde frelst eller noget, MEN jeg har nu levet i over 1 1/2 aar UDEN en opvaskemaskine!!!! Saadan en tingest er svaer at finde her i landet, saa haandopvask er mit liv…Naar det er sagt, saa maa jeg indroemme, at jeg SAVNER at have en opvaskemaskine og det er en af de ting jeg glaeder mig allermest til atter at faa ind i mit liv, naar jeg om lidt flytter hjem til DK igen:-))

    1. Tina : Man kan da sagtens undvære en opvaskemaskine, men den er nu dejlig at have.
      Den opvaskemaskine, der nu er slidt op, er den eneste, jeg har haft. Før vi fik den, klarede vi al opvask i en familie på fem ved hjælp af opvaskebalje og børste. Nu er vi kun to herhjemme, men jeg er da ret sikker på, at der flytter en ny opvaskemaskine ind – at have sådan en robot er vanedannende 🙂

  2. 18 år! Det er flot. Men man vænner sig meget hurtigt til at have en sådan.
    Vi fik vores første opvaskemaskine, da Husbonden indså, at han nok ikke kunne undgå at tage et nap med i køkkenet :-)!

    1. Nonna : Her var det også manden i huset, der tog initiativet til at anskaffe en opvaskemaskine 🙂
      Faktisk tror jeg, at vores sønner blev mere glade end jeg, da maskinen kom til huse – de var ikke specielt glade for at hjælpe til med opvasken. Nu har den været her så længe, at man slet ikke synes, at den kan undværes 🙂

  3. Opvaskemaskinens død – sikke en tragedie! Sådan en er nu engang en fantastisk rengøringshjælp. Den kan vi ikke leve uden her hos os, især ikke når der har været små gæster i huset 🙂

  4. Den opvaskemaskine har tjent jer godt.
    Jeg ville heller ikke undvære min – ikke så meget i hverdagen, men når børn og børnebørn har været her, så er den vel nok dejlig at have.
    Held og lykke med at finde en ny

    1. Susanne : Det har du nemlig helt ret i – det er især, når der har været besøg, at opvaskemaskinen er svær at undvære 🙂

  5. Øv! 18 år er ellers godt holdt. Men du er nok nødt til at finde gummihandskerne frem, for dit porcelæn skal jo ikke smides ud med opvaskemaskinen 😉

    Bortset fra, at opvaskemaskinen er svært vanedannende, tror jeg alligevel, at det er den af alle hårde hvidevarer, jeg helst vil undvære. Hvis det altså skulle være – og det skal det helst ikke …

    1. Fruen : Maskinens holdbarhed kan der vist ikke klages på! Jeg har vasket op hele dagen, synes jeg – der er altså meget porcelæn og bestik i sådan en fuld maskine 🙂

      Du har ret – hellere undvære opvaskemaskinen end f.eks. vaskemaskinen. Vaske op i hånden – det går an, men ikke tøjvask!!

  6. 18 år – det er utroligt flot! Her hos os vasker vi op i hånden og har gjort det i 15 år fra sønnike flyttede hjemmefra, men hvis vi var mere end to i dagligdagen, ville jeg straks anskaffe en opvaskemaskine 🙂

    1. Madame : Ja, den har virkelig holdt godt! Strengt taget kunne vi da sikkert også sagtens undvære en opvaskemaskine, nu hvor vi kun er to tilbage herhjemme. Nu må vi se …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *