Guldkorn på stribe

Jeg hentede Sander i børnehaven igen i går. Jeg hentede ham så tidligt, at vi kunne nå at smutte en tur på biblioteket sammen.

Det er så hyggeligt at være alene med ham. Han snakker som et vandfald nu og siger de sødeste ting.

I går havde jeg købt en lille bil til ham. Jeg går ellers ikke og køber ting til ham i tide og utide, men i går havde jeg altså købt den bil og pakket den fint ind. Han blev så glad og lagde ud med at beundre indpakningen. “Du har brugt tape til at pakke min gave ind med, Farmor,” sagde han og bagefter ” Må jeg pakke den op?” Da han så, det var en bil, der var i pakken, blev han rigtig glad og spurgte: “Har du købt den til mig? og  ” Hvor har du købt den?” og så blev der ellers snakket om den bil hele vejen hjem. Der var sekstaller på bilen, og de blev omhyggeligt talt.  Vi snakkede om bilens farver og om dens hjul og meget mere. Tænk engang, så meget glæde og fornøjelse for sølle 15 kroner.

6 tanker om “Guldkorn på stribe

  1. Sikke en hyggelig eftermiddag! De er guld værd! Det er sådan en sjov alder, de små har, når de først begynder at tale og formulere sætninger. Der kommer virkelig mange guldkorn fra dem, tænksomme udtryk og spontane bemærkninger.
    En observant lille dreng med alle sine spørgsmål om bilen. Det er ikke altid de dyre ting, der skal til for at glæde de små. God onsdag!

    1. Nonna : Det er så dejligt at have den slags små hverdagsoplevelser sammen. Der opstår mange gode små samtaler i de situationer.
      Også en rigtig god dag til dig!

  2. Hvor lyder han til at være en sød og klog lille dreng, din Sander.
    Tænk, at han også lægger mærke til indpakningen 🙂
    Du er heldig at have den gode kontakt med dit barnebarn.

    1. Lone : Tak! Vi er meget glade for, at vi har Sander så tæt på – i vores øjne er han selvfølgelig verdens ottende vidunder 🙂

  3. Hvor var det dejligt at læse! Tænk at Sander også lagde til mærke til, hvordan du har pakket bilen ind – han er en tænksom lille dreng.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *