Livskraft

Der bor et par her i vores lille by. De allerfleste her kender dem – i hvert fald af navn og udseende.

De har nemlig boet her på egnen i rigtig mange år.

De færdes også en del rundt i lokalområdet. Man ser dem bl.a. på petanguebanen om onsdagen. Man ser dem hos købmanden, eller man møder dem, når de spadserer i byen – sammen eller hver for sig.

De lever et udadvendt og aktivt liv, selv om de er oppe i årene. De har ikke brug for hjemmehjælp, men klarer selv paragrafferne.

I julen holdt de stor fest i forsamlingshuset.  Manden fyldte nemlig 100 år. Konen er noget yngre, hun er 92. De har været gift i 71 år, har kendt hinanden i 75.

Du vil måske også synes om

8 kommentarer

  1. Skønt og livsbekræftende – min mor bliver 83 om et par måneder, og går fortsat på job 4 dage om ugen – så er det jo ingen sag at blive gammel.

    Venligst
    Susanne

    1. Susanne : Hvis bare man kan bevare et godt helbred, må det være dejligt at blive gammel, hvis man derimod er syg og afhængig af hjælp fra det offentlige, så tror jeg, at det kan være knapt så sjovt. Fantastisk dejligt og livsbekræftende at høre om din mor 🙂

    1. Madame : Det er dejligt at se, at også folk langt oppe i årene kan være friske, muntre og i god form.

  2. Hold.da.op! Sikke en historie.
    Tænk at være så heldige at have det så godt i så høj en alder – det er kun meget få forundt.

    1. Ellen : De to ser virkelig ud til at være i mægtig god form trods deres høje alder. Det er dejligt at se, at det også kan lade sig gøre at blive gammel på den manér!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *