Nye støvler

 

Jeg kan jo rigtig godt lide at handle på nettet. Når jeg køber tøj og sko, plejer jeg bare at holde mig til mærker, jeg kender i forvejen. Så ved  jeg, at størrelserne passer mig og i  nogen grad også, at tøjet siddder, som det skal. Jeg synes nemlig, at det er helt vildt irriterende, hvis noget skal byttes eller returneres. Det er besværligt, synes jeg.

For nogen tid siden blev jeg opfordret til at prøve at handle hos Zalando.dk, og da jeg havde set bannerannoncer for webshoppen her, der og alle vegne, var jeg ret nysgerrig og ikke svær at overtale.

Det blev et netindkøb, som tog temmelig lang tid. Zalando har nemlig rigtig mange varer at vælge imellem. Der er tøj og fodtøj til hele familien, boligtilbehør og meget mere. Det var lige før, at jeg syntes, at der var så mange valgmuligheder, at det blev lidt uoverskueligt.

Udover det store udvalg tilbyder webshoppen gratis fragt – også hvis noget skal returneres.

Jeg endte med at købe et par Vagabond støvler. Jeg har i nogle år haft et par, som jeg har været meget glad for, men ville gerne have et par med lidt kortere skafter. Jeg kan godt lide sådan nogle lidt rå støvler, de er perfekte til mine gåture på denne tid af året. Så må jeg leve med, at mine sønner driller mig med mine militærstøvler, som de kalder dem.

Støvlerne blev leveret i dag. De passer perfekt, og jeg er allerede smadderglad for dem.

Lignende indlæg

4 kommentarer

  1. Lækre støvler! Dem kan jeg godt forstå, at du er glad for. Jeg har også prøvet at handle hos Zalando, og det er garanteret ikke sidste gang!

    1. Nonna : Tak! Det er absolut også meget tænkeligt, at jeg vender tilbage som kunde hos Zalando en anden gang – det hele fungerer meget fint og hurtigt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *