På den anden side

Vi nåede det hele. Alle juleforberedelserne blev klaret før deadline.

Vi har haft en stille, rolig og hyggelig jul. Vi har fået al den julemad, vi kunne tilkomme. Vi har hygget os. Der har ikke manglet noget og ikke været noget at klage over. Vi har været i godt selskab. Der har været god tid til at snakke sammen. Der er blevet spillet spil – som har medført de sædvanlige og uundværlige, kærlige drillerier. Det har kort og godt været jul, som vi kan lide den.

I dag har vi rundet julen helt af for denne gang hjemme hos Sander og hans forældre. De gav frokost, og Sander fik sine julegaver fra vores side af familien. Det var hyggeligt.

Nu har vi ikke mere jul til gode i denne omgang. Vi er julemætte.

Julepynten er pakket væk, og det føles helt rigtigt.

10 tanker om “På den anden side

  1. Det er dejligt at glæde sig til jul. Det er dejligt at være midt i den. Og det er sørme også dejligt, når man kan pakke det hele væk og være mæt af det hele 🙂

    1. Madame : Det er jo meget forskelligt, hvornår man “pakker julen væk” – der er også traditioner forbundet med den side af julen 🙂

  2. Glædelig bagjul.
    Her er julen også slut. Havde en stille juleaften med min gamle mor, og så kom alle 4 børnebørn med deres forældre 2. juledag til frokost og julegaver – der var gang i den – men nu er det vel overstået, og næsten al jul er pakket væk, så vi er klar til at byde det nye år velkommen med rene flader og tulipaner i vase.
    I dag skinner solen, og så er der mulighed for at få gjort rent.
    Venligst
    Susanne

    1. Susanne : Også en glædelig “bagjul” til dig! Jeg har det på samme måde som dig – når julen er overstået, er det skøndt at få pakket væk, gjort rent og sat friske blomster i vaserne 🙂

  3. Dejligt at læse, at I har haft en dejlig jul med en fin afslutning hjemme hos Sander 🙂 Her har vi dårligt haft tid til at nyde juletræet, så det skal blive stående lidt endnu.

    1. Fruen i Midten: Ja, vi har haft en dejlig, stille og rolig jul. Jeg kan godt forstå, at I ikke er klar til at smide juletræet ud endnu, når I næsten ikke har nået at nyde det.

  4. Det lyder som den helt perfekte jul; med plads til alt, hvad der nu helst skal være plads til.
    Jeg hører også til dem, der sagtens kan klare både juletræ og -pynt frem til helligtrekonger 🙂
    Jeg håber du får en lige så dejlig nytårsaften.

    1. Ellen : Vi har haft en virkelig dejlig jul – håber, at det samme er tilfældet hos jer.
      I mit barndomshjem havde vi juletræet stående til nytårsdag, men her ryger det ud meget før 🙂 Sådan er man jo så forskellige – heldigvis!
      Også en rigtig god nytårsaften til dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *