Grund til at være glad …

Der er nok at være glad for.

Jeg er f.eks. glad for, at min vaskemaskine fungerer igen. Den har fået et nyt varmelegeme. Og jeg har ikke fået regnignen endnu. Så det er, om jeg så må sige, en ren fornøjelse.

Jeg er også glad for, at den pakke, som jeg har ventet alt for længe på, nu er ved at være indenfor rækkevidde.  Den var nået til Næstved for en uge siden. Men så forsvandt den på mystisk vis – og blev efterlyst. Nu er den heldigvis dukket op igen og er nået frem til vores lokale postbutik. Afstanden fra Næstved til Holme-Olstrup kan under normale omstændigheder tilbagelægges af en postbil på omkring ti minutter. Gad vide, hvilken transportform min pakke har været udsat for?

Nå, pyt med det. Hovedsagen er jo, at pakken nu – næsten – er nået frem. Det er en selvhenter, så nu må vi se, hvor længe jeg er om at bringe den det sidste stykke vej.

Lignende indlæg

6 kommentarer

    1. Fruen : Det skal de nemlig!
      Teknikeren fortalte mig faktisk, hvad regningen kommer til at lyde på, så jeg har fået det chok, jeg skal ha’ i den forbindelse. Det blev en dyr fornøjelse, kan jeg godt afsløre. Men koste hvad det vil, en driftsikker vaskemaskine hverken kan eller vil jeg undvære!

  1. Det er vel nok dejligt, at din vaskemaskinen virker igen! At pakker eller breve bliver væk, kender vi også her, hvor et meget vigtigt brev ikke er kommet frem …

    1. Madame : Du kan tro, at jeg er glad for, at maskinen fungerer igen!
      Jeg forstår faktisk ikke, at pakker kan blive væk, de er jo forsynet med stregkoder og bliver scannet, hver gang de flyttes fra et sted til et andet. Jeg kan bedre forstå, at et brev kan forputte sig – men det kan jo være ret katastrofalt, når det er et vigtig brev. Det er faktisk ikke i orden med alle de fejl, når man tænker på, hvor dyrt det er blevet at sende pakker og breve.

  2. Godt, at vaskemaskinen fungerer igen, og at pakken er dukket op. Måske skal du vente ligeså længe på vaskemaskineregningen?
    Og dog, så dukker regninger jo altid op :-)!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *