Det skulle da være min mindste kunst

I går, da vi var på Gisselfeld, ville Sander gemme sig i en lille “hule” under nogle træer – et sted han kan huske fra tidligere besøg derude. Han ville gemme sig for så at komme springende frem og sige bøh til sin far og farfar. Han ville nemlig lege, at han var et farligt monster. Jeg skulle med, for som Sander sagde: “Du skal også være et monster, Farmor.”

Selvfølgelig. Det skulle da være min mindste kunst.

9 tanker om “Det skulle da være min mindste kunst

  1. Gemmeleg er altid et hit. Mon ikke det starter med “titte-bøh” og udvikler sig? Øglen elsker også at lege “gemme”, men hun vil bestemme, hvor vi skal gemme os :-)! Det er selvfølgelig også mere trygt sådan. Jeg tror, der er lang vej til “monster-gemme”!

    1. Nonna : Sander kan godt lide at gemme sig – tit får han bare ikke gemt sig helt – men som mange små børn regner han med, at hvis han ikke kan se os, kan vi heller ikke se ham 🙂

    1. Fruen : Du kan tro, at det var skræmmende – og jeg er faktisk ikke helt sikker på, om de to har fået nerverne helt i ro igen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *