Forandringer

For et stykke tid siden var jeg så heldig at vinde romanen Forandringer af  Kirsten Ahlburg på Blogkvinder 40+.

Nu har jeg læst bogen, og jeg synes, at den er rigtig god.

Bogen handler om Anne, der er  i halvtredserne. Hendes liv er under forandring på mange måder. Børnene er på vej til at flytte hjemmefra. Hendes gamle forældre er ikke længerre raske og har svært ved at klare sig uden hjælp. Ægteskabet er ikke, hvad det har været. Kroppen forandrer sig også.

Bogen skildrer en helt almindelig kvindes temmelig almindelige liv. Et kvindeliv med op- og nedture og små hverdagsdramaer.

Egentlig dejligt til en afveksling at læse en bog om de helt nære ting i livet. Og dejligt for en gangs skyld at læse en bog, hvor hovedpersonen er en kvinde i en moden alder.

Du vil måske også synes om

8 kommentarer

  1. Tillykke med bogen og tak for anbefalingen! Jeg har ikke før hørt om forfatteren Kirsten Ahlburg, men det er altid dejligt at læse om, når andre har haft spændende læseoplevelser.

    1. Madame : Tak. Nej, jeg kendte heller ikke forfatteren i forvejen. Man kan nok sige, at bogen er ret banal, men af og til er det ok at læse noget, som er nemt at gå til:-)

  2. Det lyder som en bog, som godt kunne underholde og sætte tanker i gang. Alt behøver jo ikke være tung verdenslitteratur:)

    1. Eva : Lige præcis! Jeg vil dog være ærlig og sige, at jeg er glad for, at jeg har vundet den, for jeg ville nok have ærgret mig, hvis jeg havde købt den i dyre domme. Men på sin egen pudsige måde sætter den fokus på nogle problematikker, som mange sikkert vil kunne nikke genkendende til.

  3. Den lyder så lige en tand for banal til mig, men som du siger, må den have været nem at gå til 🙂
    Det lokker ikke rigtigt at læse en bog, der handler om min egen hverdag … bortset fra, at jeg ingen klager har over mit ægteskab 😉

    1. Ellen : Jep, bogen er helt sikkert banal og vil aldrig gå over i verdenslitteraturen. Den er sådan lidt ugebladsagtig, men samtidig er den en lille smule karikeret og har et humoristisk twist. Jeg morede mig i hvert fald lidt over den, og det er jo ikke det værste 🙂

  4. Interessant at læse jeres kommentarer om min roman Forandringer. Jeg håber nu da ikke, at det er hverdagskost for jer med så voldsom en jalousi, utroskab, drama under sølvbrylluppet m.m. 🙂 Til de af jer som synes om bogen, så har jeg også skrevet en lignende bog “Stolen for døren” om et ægteskab, hvor manglende sexlyst fra kvindens side medfører store ægteskabsproblemer. Jeg er inspireret af mine 15 år som parterapeut, hvor man får ægteskabsproblemer helt ind på livet – banalt…..jeg vil nu snarere kalde det kvindeliv!

    1. Kirsten Ahlburg : Nu må jeg jo tage omtalen af bogen på min kappe. De andre kommentarer er egentlig bare respons på min omtale af bogen. Det er mig, der har kaldt historien banal.
      Bogomtalen er jo ikke nødvendigvis hele sandheden om din roman, men bare min mening om den – og den er jo i øvrigt overvejende positiv 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *