Vi hentede Sander i børnehaven i går.
Vi hentede ham så tidligt, at vi kunne nå at komme en tur på biblioteket. Det var alt for længe siden, vi sidst havde været der sammen, så vi glædede os alle tre.
Det er stadig ikke bøgerne, Sander er mest interesseret i, men det skal nok komme. Indtil videre er det legetøjet, han foretrækker at bruge mest tid på. På et tidspunkt havde han godt gang i en leg for sig selv. Han var helt opslugt af legen og småsnakkede for sig selv, og vi hørte ham flere gange sige:” Så stopper festen.” Vi kunne ikke lade være med at more os, for der er bare ikke noget så sødt og sjovt som at høre de små bruge de udtryk og vendinger, vi voksne går og fyrer af. Børnene fanger det hele, og vi skal nok få det at høre igen.
6 kommentarer
Ja, det er så sjovt – og sødt , når små unger kommer med den slags vendinger. Og det er endnu bedre, hvis man ovenikøbet ved, hvor de er arvet fra. Er det dig, der har det med at sige, at ‘så stopper festen’ ? 😉
Fruen i Midten : Nej, der kan jeg melde hus forbi – Sander har udtrykket fra sin far 🙂
Åh ja,det er SÅ sjovt med alle de sjove vendinger. Nu er ALma også begyndt at sige sjove ting – jeg kan af og til høre min datters udtryk.
Almas mormor : Ja, det er nemlig sjovt, når man kan høre præcis, hvor børnene har et bestemt udtryk fra. Jeg kunne også næsten høre min søns tonefald, da Sander sagde :”Så stopper festen.” 🙂
Hihi, jo det er sødt når små børn bruger voksne udtryk, som de ikke forstår 🙂 Jeg ville ønske, jeg kunne komme i tanke om dem, jeg har hørt.
Madame : Ja, det er så sødt. Desværre glemmer man guldkornene, hvis ikke man får skrevet dem ned 🙂