Kaffemaskine med nultolerance

Vi har for nylig købt en ny kaffemaskine.

Vi tog os god tid til at finde den helt rigtige maskine.

Den har den fordel frem for andre kaffemaskiner, at der ikke skal anvendes papirfilter. Vi har tit snakket om, at det ikke er godt at vide, hvor mange kemikalierester sådan et kaffefilter tilfører kaffen. Den brygger hurtigt god og varm kaffe, slukker selv når kaffen er færdig og er let at gøre ren. Maskinen er desuden pæn at se på, synes vi. Så vi er rigtig glade for den.

I går morges viste den så endnu en af sine kvaliteter. Der var pludselig en lampe på maskinen, der lyste rødt. Jeg slog op i manualen og fandt ud af, at det røde lys var udtryk for, at afkalkning var påkrævet. Der stod endvidere, at kaffemaskinen ikke ville fungere, før den var alkalket!

Aldrig nogensinde før er flasken med eddikesyre blevet hevet så lynhurtigt ud af skabet. Og det var altså ikke mig, der gjorde det. Jeg drikker nemlig slet ikke kaffe, så jeg tog det helt roligt.

Fik jeg nævnt, at jeg er ret godt tilfreds med den nye kaffemaskine?

Du vil måske også synes om

4 kommentarer

  1. Den er meget fin, jeres nye kaffemaskine. Og det lader til, at den kan alt det en kaffemaskine skal kunne + lidt mere. Måske bliver du fristet til selv at begynde at drikke kaffe en skønne dag :-)?

    1. Nonna : Jeg har drukket masser af kaffe før i tiden, men er desværre blevet allergisk overfor det. Så nu jeg holder mig til te – det er nu heller ikke så ringe endda 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *