Farmor hedder ikke Mor

Sander ville gerne lige hjem og hilse på os, da han var på vej hjem fra børnehave sammen med sin far. Så de lagde vejen forbi og slog en lille sludder af.

Da de skulle til at køre igen sagde sønnike: “Vi ses, Mor.” Det fik Sander til at grine, og han sagde overbærende: “Neeej, Farmor hedder ikke Mor, hun hedder Farmor!”

Det er da heller ikke til at hitte rede i, når folk sådan render rundt og hedder både det ene og det andet.

6 tanker om “Farmor hedder ikke Mor

  1. Det er jo en klassiker 🙂 Jan huske, at vi som børn var ved at komme op og slås med fætre og kusine, fordi de kaldte vores mormor og morfar for farmor og farfar – sådan nogle tumber!

    1. Fruen i Midten : Lige præcis det du nævner, kan jeg også huske fra min barndom – det var meget irriterende 🙂

  2. Det er rigtig sjovt at læse om. Vi har været det samme igennem med vores børnebørn. Mon ikke det er noget der har fundet og finder sted i alle generationer til alle tider? Det bliver selvfølgelig lidt besværligt, hvis vi skal gå over til flerkoneri :-)! (Forslag fra Radikal Ungdom).

    1. Nonna : Jeg tror heller ikke, at den “forvirring” er til at undgå, og når børnene bliver lidt større, går sammenhængen jo heldigvis op for dem 🙂
      Sander slipper dog for, at nogen kommer til at kalde hans farfar og farmor for morfar og mormor, for vi har “kun” potentiale til at være farfar og farmor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *