Det er til at få røde knopper af

Sander aflagde os et lille besøg i går eftermiddags. Han havde haft en lidt hård dag, der var begyndt med besøg hos børnelægen for at få lavet priktest. Han har nemlig haft symptomer, der afgjort lignede allergiske reaktioner, i sommerens løb. Blodprøver havde  også tydet stærkt på allergi og nu skulle det undersøges nærmere. Sander fortalte, at lægen “stikkede” ham.  Det var jo ikke særlig rart, men nødvendigt.

Jeg havde egentlig håbet på, at vi i vores familie efterhånden havde taget vores part, hvad allergi angår.

Det havde vi så ikke. Der var mere, hvor det kom fra. I hvert fald er der nu klarhed over, at familiens yngstemand er allergisk overfor græspollen, kat og peanut.

Vi har snakket om, at det jo i hvert fald er praktisk, at vi i familien i forvejen kender så meget til allergi. Det gør det hele lidt nemmere.

 

6 tanker om “Det er til at få røde knopper af

    1. Madame : Ja, det er træls, men når først man ved, hvad man er allergisk overfor, kan man heldigvis styre udenom de værse reaktioner. Vi voksne skal jo nok klare det, men det er alstå synd, når små rollinger er syge.

    1. Fruen i Midten : Ja, det værste er på en måde overstået, når man ved, hvad det er, der giver problemer. Så kan man begynde at gøre en indsats for at styre udenom. Heldigvis er der slet ingen i den nærmeste familie, der har katte – vi er nemlig flere andre, der heller ikke tåler dem 🙂

  1. Øv. Men godt, at I har styr på årsagerne. Kan han ikke vokse fra det? Vores datter er først blevet allergisk (pollen) som voksen, så mon ikke også, det kan gå den anden vej?

    1. Nonna : Man har da lov at håbe, at han kan vokse sig fra det, men jeg er ikke alt for optimistisk, hvad det angår. Jeg har selv været (multi)allergisk hele livet og det samme har en af mine sønner. Det er faktisk kun blevet værre. Men håbet er lysegrønt, og selv om allergi er træls og besværligt, så er der så meget andet, der er meget, meget værre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *