Min seje og sjove aktivitetsbog

Forlaget Globe har udgivet en rigtig fin lyseblå aktivitetsbog for børn mellem 3 og 8 år, Min seje og sjove aktivitetsbog. Faktisk er der også kommet en lyserød bog, Min søde og sjove aktivitetsbog, men den har jeg ikke haft lejlighed til at se, så jeg holder mig til at fortælle om den lyseblå bog.

Bogen er opdelt i  forskellige afsnit f.eks. Vilde dyr, Store biler, Rummet og Dinosaurer. Til hvert afsnit er der to sider med flotte klistermærker og 15 sider med billeder og ord, der indgår i sjove opgaver.  Barnet skal indsætte klistermærker og på den måde løse opgaverne. Der er også andre opgaver, hvor barnet f.eks. skal tegne eller tælle.

Målet med opgaverne er at styrke barnets motorik, ordforråd og koncentrationsevne samtidig med, at han/hun lærer om sammenhænge, former, farver, begreber og meget mere.

Bogens billeder og klistermærker er virkelig flotte, og jeg er sikker på, at bogen rummer mange timers sjov, leg og læring.

Læs videre

Hyldebær før og nu

Det har været fremme i medierne for nylig, at rå hyldebær er giftige. Anbefalingen er, at hyldebær skal koges mindst 20 minutter, før de må spises.

Tidligere på dagen så jeg Den grønne Syltebog omtalt på Ellens blog. Jeg har selv den gode gamle syltebog og fandt den lige frem. Da bogen nu alligevel var fremme, kiggede jeg på de forskellige opskrifter med hyldebær. Bogen har opskrifter på både rå hyldebærsaft og grønne hyldebær som kapers. Ingen advarsler om at indtagelse af de ukogte bær kan give forgiftning og opkastninger. Det må altså være viden af nyere dato. Det er faktisk også helt nyt for mig.

Jeg har aldrig selv prøvet de nævnte opskrifter med rå hyldebær, og vil helt bestemt også i fremtiden nøjes med at bruge hyldebær til god gammeldags kogt hyldebærsaft.

Bonusinfo : Den grønne Syltebog udkom første gang i 1939 og kostede 1 krone.

Læs videre

Støt Brysterne

Årets Støt Brysterne kampagne er i gang.

Der er mange måder at støtte kampagnen på. Der er indsamlinger, støttevarer, events – noget for enhver smag.

Der er mange indsamlinger og mange gode formål, man gerne vil støtte, men det er umuligt at give til det hele. Man må vælge, og jeg vælger bl.a. hvert år at støtte kampen mod brystkræft.

Selv et lille bidrag hjælper – mange bække små gør en stor å.

Læs videre

Tid til en pause

I går rundede vi en travl uge af med at hente Sander i børnehaven og hygge os lidt sammen med ham.

Weekenden er fri for aftaler, og sådan skal det blive ved med at være. Det har jeg nemlig aftalt med mig selv.

I næste uge er kalenderen igen helt overtegnet med alle mulige aftaler og aktiviteter. Det tager vi til den tid – nu er der brug for et lille pusterum.

Læs videre

De små ting

Det er tit de små ting, der gør den store forskel.

Jeg havde en masse praktiske ting på dagsordenen i går. Den slags ting som normalt ikke gør det store indtryk.

Først var jeg hos frisøren. Da jeg havde sat mig til rette i stolen kiggede min søde frisør på mig i spejlet og spurgte: “Har du det godt?” Et lille enkelt spørgsmål – men det gjorde mig faktisk varm om hjertet.

Senere på dagen var vi ude at handle. Jeg havde købt en bakke økologiske vindruer, som angiveligt skulle koste 18 kroner. Da jeg havde betalt og kiggede på min bon, viste det sig, at jeg havde betalt 25 kroner for druerne. Så måtte jeg hen i kiosken og gøre opmærksom på fejlen. Det var lidt irriterende at bruge tid på det, fordi jeg tidligere på ugen havde været ude for præcis det samme, og da havde den søde pige bag disken lovet, at fejlen ville blive rettet med det samme. Nå, jeg fremførte mit ærinde med et smil og sagde, at da det var anden gang, var der ved at være optræk til kvajebajere. Jeg fik en sød undskyldning, et stort smil og en opfordring til at vælge lige hvad jeg ville have kvit og frit i bagerafdelingen som et lille plaster på såret. Fin håndtering af berettiget “brok”.

Bagefter var vi lige forbi endnu en forretning for at få fat i de varer, de ikke havde hjemme i den første. Her sad der en sød ung og storsmilende pige ved kassen. Hun sagde, at hun glædede sig til at komme hjem. Jeg spurgte, om hun da havde været på arbejde hele dagen, og hun svarede, at hun faktisk lige var mødt ind to timer før. Og så kom det: “Men jeg er lige blevet storesøster, og jeg vil så gerne hjem til bebsen.” Hun boblede simpelt hen af en glæde, der var meget smittende. Jeg ønskede hende tillykke og gik ud af butikken med et smil på læben og en glad fornemmelse indeni. Herligt, at hun havde lyst til at dele sin glæde med mig. Vi havde aldrig mødt hinanden før, men det var fuldstændig ligegyldigt.

De små hændelser fik mig til at tænke på, hvor lidt der egentlig skal til, for at vi kan give hianden en bedre dag – eller det modsatte. Glæde, venlighed og godt humør smitter, fuldstændig ligesom sure miner gør. Så er spørgsmålet bare, hvad man helst vil smittes med – eller smitte andre med ikke mindst.

Læs videre