Dejlig formiddag på Gisselfeld

I formiddags var vi en tur på  Bondens Marked på Gisselfeld.

Vi havde aftalt med Sander og hans far og mor, at vi skulle mødes derude og opleve Bondens Marked sammen. Der var mange boder og stande med masser af spændende varer. Vi var primært på udkig efter økologiske varer, og det var der heldigvis også en del af.

Jeg skal da også lige love for, at vi ikke gik tomhændede derfra. Der var rigeligt med fristelser – på billedet er det biodynamiske og økologiske lækkerier fra Kiselgården.

Sander fik ret hurtigt nok af at gå rundt og kigge på standene, så vi gik allesammen en skøn tur i parken. De fleste besøgende gik jo rundt i markedsområdet, så vi havde næsten den store park helt for os selv.

Gisselfeld er altid et besøg værd.

 

6 tanker om “Dejlig formiddag på Gisselfeld

  1. Det lyder meget spændende – jeg kender slet ikke Gisselfeld. Her har vi også fået et bondens marked, og det er dejligt at kunne hente friske lokale grøntsager. Så har I også nydt en dejlig park i dag 🙂

    1. Madame : Der er meget smukt ved Gisselfeld – både selve parken og naturen i området. Det er et rigtig dejligt område, som vi er så heldige at bo forholdsvis tæt på 🙂 Hver egn sine perler 🙂

  2. Det lyder til at have været en rigtig dejlig dag. Parken er skøn. Det samme er Orangeriet med havedesigner Stig Lauritzen fra TV-programmet “Have haves”. Hos ham kan man både se og købe en masse skønne planter.

    1. Nonna : Vi var netop også inde i Paradehuset og hilse på Stig Lauritsen. Der er rigtig mange dejlige planter – i dag kiggede vi bl.a. på kaktusserne, som Sander syntes var lidt interessante 🙂

    1. Eva : Ja, der er mange skønne steder – det er bare om at komme ud og se og nyde dem – nogen gange kan man være tilbøjelig til at glemmme de sevlærdigheder, der er i nærheden af, hvor man bor 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *