En stor dag

I morges, da jeg gik tur, så jeg en mor, der stod i sin gadedør og hjalp sin store datter med at få et par vinger til at sidde rigtigt på ryggen.

Skolernes afgangsklasser har nemlig haft sidste skoledag i dag – i hvert fald her hvor vi bor. Det er jo herligt med alle de udklædte, glade og feststemte unge mennesker.

Jeg kan da tydeligt huske, da mine egne børn havde sidste skoledag. Det var en stor og festlig dag, som der blev set hen til.

Jeg husker også min egen sidste skoledag. Jeg kunne godt lide at gå i skole, men der i slutningen af 3. real var jeg alligevel ved at være klar til, at der skulle til at ske noget andet. Hold nu op, hvor var det fedt – og alligevel lidt vemodigt  – at forlade skolen. Fra min sidste skoledag husker jeg en stærk følelse af frihed og forventninger til fremtiden. At eksamen stadig ventede forude, glemte man lige den ene dag.

Du vil måske også synes om

2 kommentarer

  1. Ja, det er sjovt at tænke tilbage på sin sidste skoledag – jeg har det lige som dig. Friheden var spændende, men det var også vemodigt at forlade skolen og en lille smule skræmmende 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *