Månedsarkiv: maj 2012

En stor dag

I morges, da jeg gik tur, så jeg en mor, der stod i sin gadedør og hjalp sin store datter med at få et par vinger til at sidde rigtigt på ryggen.

Skolernes afgangsklasser har nemlig haft sidste skoledag i dag – i hvert fald her hvor vi bor. Det er jo herligt med alle de udklædte, glade og feststemte unge mennesker.

Jeg kan da tydeligt huske, da mine egne børn havde sidste skoledag. Det var en stor og festlig dag, som der blev set hen til.

Jeg husker også min egen sidste skoledag. Jeg kunne godt lide at gå i skole, men der i slutningen af 3. real var jeg alligevel ved at være klar til, at der skulle til at ske noget andet. Hold nu op, hvor var det fedt – og alligevel lidt vemodigt  – at forlade skolen. Fra min sidste skoledag husker jeg en stærk følelse af frihed og forventninger til fremtiden. At eksamen stadig ventede forude, glemte man lige den ene dag.

Hvad skal man tro – om overtro

Her til morgen, da jeg gik min morgentur, løb en sort kat over stien foran mig. Helt automatisk formede mine læber et stille 7-9-13, og jeg drejede hovedet og antydede et spyt over venstre skulder.

Jeg banker også under bordet. Hvis jeg spilder salt, kaster jeg lidt af det over venstre skulder. Jeg går ikke under stiger. Jeg er heller ikke glad, når jeg får knust et spejl, men jeg har vist baldret så mange, at det rækker til det meste af et liv. Og sådan er der så meget.

Det er en lille smule flovt, men jeg tør ikke rigtig lade være med at udføre de der små manøvrer, der angiveligt skal afværge ulykker. Jeg gør det “for en sikkerheds skyld.” Man skal jo ikke udfordre hverken skæbnen eller Nemesis, vel?

Selv om det er en anelse flovt at være lidt overtroisk er det på en måde også hyggeligt, for det er jo noget, man har med hjemmefra. Jeg kan da tydeligt huske, at især min mor altid gjorde opmærksom på de ting,  man skulle vare sig for. Når jeg synger i brusebadet om morgenen, kan jeg somme tider høre hendes stemme for mig, når hun sagde: ” Den, der synger fra morgenstunden, græder inden aften.”

Jeg vil ikke betegne mig selv som meget overtroisk, men jeg kan ikke nægte, at der ligger lidt af det på rygmarven.  Det er en del af min bagage fra barndommen.

Godt at lave mad sammen

Der er ingen tvivl om, at de fleste børn – i hvert fald de mindre – godt kan lide at få lov til at hjælpe til med madlavningen. Der er heller ikke tvivl om, at det er vigtigt,  at både børn og voksne får noget sundt at spise, og at det at tilberede og spise et godt måltid mad sammen er noget centralt i en familie.

Mine børn ville gerne være med til at lave mad, da de var små. Senere kneb det lidt mere. Jeg var vist ikke særlig god til at inddrage og motivere dem. Men snart er der hjælp at hente til andre i samme situation.

McDonalds står nemlig bag et projekt, der skal give både små og store i familien lyst til at kokkerere sammen. Man kan i øjeblikket deltage i en  konkurrence  om 10 gavekort på hver 500 kr. til Irmatorvet. dk. Man deltager i lodtrækningen om gavekortene ved at indsende sin bedste opskrift. De allerbedste opskrifter kommer med i en ny kogebog –  Din og Min Kogebog – der skal inspirere børnefamilierne til at gå i køkkenet  sammen og lave sund, nem og ernæringsrigtig mad til hverdag.

 

Tre år

I dag har mit dejlige barnebarn fødseldag. Allerede tre år. Det er slet ikke til at forstå.

Fødselsdagen blev holdt i går. Det var en rigtig dejlig dag. Vejret var skønt, og vi kunne tilbringe en stor del af tiden udendørs til fødseldagsbarnets store fornøjelse.

Dagens lille hovedperson var så sød og glad. Det var sjovt at se ham pakke gaver ud. Hver pakke blev pakket ud med iver og begejstring – og det tog sin tid, for tingene skulle jo både kigges på, beundres, vises frem og undersøges nærmere. Nogle af tingene skulle samles, men det var ikke noget problem, for der var masser af flittige og ferme hænder til at klare opgaven.

Jeg er sikker på, at Sander nød dagen. Det gjorde vi andre også.

Da Carl blev rasende

Ida Jessen og Hanne Bartholin er tilbage med endnu en billedbog om elefantungen Carl.

Den nye bog handler om, hvad der sker, da Carls ven Fanny kommer på besøg. Carl har i forvejen givet sine brødre besked på, at de ikke skal blande sig, når Fanny er på besøg. Fanny er jo nemlig Carls ven og ikke deres.

Men om Carls søskende retter sig efter den besked – det kan man jo ikke være sikker på.

Børn, blomster og bedsteforældre

I dag løb bedsteforældredagen i Sanders vuggestue af stablen.

Traditionen tro medbragte alle vi bedsteforældre blomster, som vi plantede sammen med vores børnebørn. I år var Sander meget interesseret i at være med. Faktisk ville han gerne selv plante blomsten og gik til den med graveske, vandkande, krum hals og sidevind. Han var rigtig dygtig og skulle kun have en lille smule hjælp.

Det var lidt koldt udenfor, men alligevel var vi ude en god del af tiden. Sander elsker nemlig at være ude og ville rigtig gerne vise os, hvor hurtigt han kan fræse afsted på balancecykel ude på legepladsen.

Der blev også tid til at spise boller og kage, lege med noget af legetøjet indendørs og ikke mindst til at kigge i Sanders fotomappe.

Hvert barn har sin egen mappe med en masse billeder i  og med et billede af barnet udenpå. Forrest i mappen er der billeder af barnets forældre, bedsteforældre og andre nære familiemedlemmer. Det er selvfølgelig billeder, som forældrene er blevet bedt om at bidrage med til barnets mappe. Personalet i vuggestuen har så løbende fotograferet børnene i hverdagen og sat flere billeder i mappen. Der var så mange skønne billeder fra udflugter, fra fødselsdage og fra hverdagens forskellige aktiviteter. Mappen fortæller i tekst og billeder om hele barnets tid i vuggestuen. Det har været et stort arbejde at sætte alle de billeder ind i børnenes mapper, skrive tekster og gøre ved. Det er virkelig godt gjort.  Sådan en mappe er guld værd.