Stiktosset

Jeg er jo ellers ret glad for at købe ind over nettet.

Eller det var jeg i hvert fald indtil for nylig.

Til min fødselsdag fik jeg et gavekort til en webshop, som jeg plejer at være ret glad for at handle hos. Jeg brugte gavekortet (plus lidt mere, nu hvor jeg alligevel var i gang) til at købe tre t-shirts – to til fuld pris og en, der var sat ned til halv pris. Før købet havde jeg en længere mailkorrespondance med shoppen, fordi der var lidt tvivl om størrelsen på bluserne.

Jeg fik bestilt og to dage senere – før jeg havde modtaget mine varer – fik jeg en mail, hvoraf det fremgik, at de to t-shirts, jeg havde købt til fuld pris, nu var nedsat til det halve.

Jeg blev både gul og grøn af ærgrelse. Sendte en arrig mail til webshoppen. Har ikke fået svar.

Mor her er ikke sur – hun er skuffet!

Man kunne selvfølgelig returnere varerne, få pengene tilbage og købe igen til halv pris – men orker næsten ikke alt det besvær.

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *