Månedsarkiv: februar 2012

Fej nuuu

Vi passede på Sander i tre kvarters tid i eftermiddags.

Straks, da han var ankommet, hentede han sin kost i carporten. Bagefter fandt han også den store kost, som han gav  til sin farfar med besked om, at han også skulle feje. Hver gang Henrik holdt en lille pause lød det: “Farfar, fej nuuu!”

Da der var fejet godt og grundigt, tjekkede Sander lige, hvor hans andre udendørs legesager var henne. Hver gang han fik øje på en af tingene, var der stor gensynsglæde.

Stiktosset

Jeg er jo ellers ret glad for at købe ind over nettet.

Eller det var jeg i hvert fald indtil for nylig.

Til min fødselsdag fik jeg et gavekort til en webshop, som jeg plejer at være ret glad for at handle hos. Jeg brugte gavekortet (plus lidt mere, nu hvor jeg alligevel var i gang) til at købe tre t-shirts – to til fuld pris og en, der var sat ned til halv pris. Før købet havde jeg en længere mailkorrespondance med shoppen, fordi der var lidt tvivl om størrelsen på bluserne.

Jeg fik bestilt og to dage senere – før jeg havde modtaget mine varer – fik jeg en mail, hvoraf det fremgik, at de to t-shirts, jeg havde købt til fuld pris, nu var nedsat til det halve.

Jeg blev både gul og grøn af ærgrelse. Sendte en arrig mail til webshoppen. Har ikke fået svar.

Mor her er ikke sur – hun er skuffet!

Man kunne selvfølgelig returnere varerne, få pengene tilbage og købe igen til halv pris – men orker næsten ikke alt det besvær.

Hyggelig morgenstund

Jeg har kørt Sander i vuggestue i dag.

Selv om vi bare var sammen et kvarters tid, fik vi da lige taget os en god snak, skal jeg love for.

Jeg nyder at sidde i bilen og snakke med ham om alt og ingenting. Der er fart på hans sprogudvikling, og han overrasker mig konstant med nye ord, som jeg ikke har hørt ham sige før. I dag snakkede han f.eks. om at dreje til højre og dreje til venstre.

Jeg synes, at min lille køretur og snak med Sander var en rigtig god start på en ellers lidt grå og blæsende dag.

Til tøndeslagning

I går eftermiddags var jeg til tøndeslagning sammen med Sander og hans forældre.

Sander var klædt ud som cowboy. Hans mor havde fundet et rigtig fint cowboy-outfit til ham, og han så bare så sød ud i det. Han var en rigtig lille fastelavns-skat!

Vi var rigtig mange mennesker samlet i skolens gymnastiksal, og det var skægt at se de mange udklædte børn. Sander hyggede sig men havde alligevel ikke rigtig lyst til at være med til at slå katten af tønden. Han brød sig nemlig ikke om de høje lyde, når de større børn slog på tønderne.

Men ellers var han helt i sit es. På et tidspunkt kravlede han op i ribberne og opfordrede mig til at gøre det samme. “Kravl op i den der, Farmor”. sagde han og pegede på ribben ved siden af den, han selv var halvvejs oppe i. Jeg betakkede mig – jeg bryder mig ikke så meget om at kravle til vejrs.

Det var et rigtig hyggelig eftermiddag, og jeg var glad for at være med.

Gem

Anders And

Der bor en and (ikke en andrik) her på vores vej. Den hedder Anders.

Det er en vildand – og den er helt tam.

Somme tider, når man går her i området, kommer anden stormende, mens den rapper højlydt. Den er ret nysgerrig og har ikke noget imod at gå helt tæt på mennesker. Hvis en hund derimod kommer for tæt på, går Anders bare på vingerne og flyver hjem.

Jeg tror, at alle her på vejen holder af anden, og vi passer allesammen godt på den, når den af og til begiver sig ud på vejen.

 

Jeg ønsker mig …

Jeg går stadig og drømmer om sne.

Vi har kun fået et lillebitte drys. Bevares, det er bedre end ingenting, men det er stadig for lidt. Alt for lidt.

Jeg drømmer om et ordentligt lag, der kan forvandle en vintergrim parcelhushave til et eventyrlandskab. Sne på grene og kviste.

Jeg har snart fødselsdag. Gæt, hvad jeg ønsker mig. Sne!

Dagens tilbud

Man får en del forskellige henvendelser af den ene og den  anden slags, når man stikker næsen frem og skriver blog.

Der er sikkert mange, der ligesom jeg har modtaget mails fra journalister, der vil have, at man skal være med i en artikel om dette eller hint. Jeg har for nylig sagt ja til at blive interviewet for første gang. Denne gang skulle artiklen nemlig handle om noget, der er relevant for mig – den skulle  handle om bedstemødre, der blogger. Det var meget sjovt at være med, og der kom en udmærket artikel ud af det.

Jeg har også modtaget tilbud om at skrive (gratis) for et magasin. Jeg er blevet tilbudt at være med i et blogfællesskab, der angiveligt skulle score kassen via reklameindtægter.

Senest er jeg blevet opfordret til at skrive et blogindlæg om et bestemt produkt. Jeg blev tilbudt 1000 kroner for ulejligheden. Der var imidlertid tale om et produkt, som jeg ikke er spor interesseret i, og som jeg aldrig selv ville være kommet i tanke om at skrive om. Så det blev også et nej tak.

Første gang jeg fik en af disse henvendelser, blev jeg vældig smigret, men det er efterhånden gået op for mig, at der er rigtig mange, der har en interesse i at få blogggere til at sprede forskellige budskaber – helst ganske gratis.

Det sker ikke sjældent, at man pludselig oplever, at en håndfuld bloggere samtidig skriver om det samme  produkt, som de har modtaget som gave fra et eller andet firma. Jeg har ikke noget imod det som sådan, og kunne aldrig finde på at blande mig i, hvad andre gør. Hvis jeg kan lide at læse en bestemt blog, så gør jeg det, uanset om den pågældende blogger skriver sponsorerede indlæg eller har annoncer på bloggen eller ej.

Jeg gør selv lige,  hvad jeg vil på min egen blog. Siger ja til de ting, jeg synes, er relevante, sjove eller på anden måde giver mening – for mig. Og nej til det jeg ikke gider eller  ikke synes er relevant.