Fuld fart på

I går formiddags bankede det på døren. Udenfor stod Sander og rakte  glad en buket tulipaner frem mod mig. Han var kommet et smut sammen med sin far og mor for at ønske os godt nytår.

Guldklumpen havde også et andet ærinde. Han ville vise os sin nye løbecykel, som han har fået i julegave af sin mormor og bedstefar. Så vi måtte ud en tur og se ham køre på det nye køretøj. Han fik cykelhjelmen monteret, og så gik det ellers over stok og sten. Det var helt vildt at se, hvordan den lille stump kunne drøne afsted.

De er smarte de små løbecykler – meget bedre end de små cykler med støttehjul, som mine egne drenge kørte på som små. På løbecyklen lærer de små meget hurtigere at holde balancen. Jeg formoder, at det så bliver en hel del lettere senere at lære at køre på en almindelig cykel.

Du vil måske også synes om

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *