Månedsarkiv: januar 2012

Vel gør vi så

Det er åbenbart stadig en nyhed, at bedsteforældre godt kan finde ud af at shoppe på nettet. Læs artiklen Bedsteforældre handler da ikke på nettet (øh jo) på BabyBusiness.

Dog er der nogle, der har fundet ud af, hvad Det Grå Guld i virkeligheden betyder. Det har f.eks netbutikken Monito, der har oprettet en bedsteforældreklub, hvor bedsteforældre har særlige fordele. Jeg har selv været medlem af klubben et stykke tid og synes, at det er en fin ide og et smart koncept.

Der kan man bare se …

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke hører til de mest fingernemme, når det kommer til håndarbejde og kreative sysler i det hele taget.

Derfor er det en stor overraskelse – og en fornøjelse – for mig at opdage, at en fastelavnskat, jeg har lavet for hundrede år og en sommer siden, har inspireret Gitte. Hun har brugt min kat som skabelon og har så kreeret sine egne festlige varianter. Og fine er de.

Det store i det små

Der har ikke været energi til de helt store armbevægelser i denne weekend. Sådan er det bare somme tider. Så trænger man til at lave ingenting og lade op.

I går nød vi en eftermiddagstur i skoven sammen med Sander og hans forældre. At gå der på en skovsti hånd i hånd med Sander er dejligt. Det er også bare om at nyde det, når det sker, for det varer som regel ikke så længe, før han trækker hånden til sig og gør opmærksom på, at han altså ikke vil holde i hånden mere.

Efter skovturen gik turen videre til Isabella Smiths butik på Hesede Hovedgård. Det er en rigtig hyggelig butik med masser af ting til hus og have – og så er der altid en kop varm kaffe på kanden til kunderne, det er jo ikke så ringe efter en rask travetur i den friske og lidt kolde luft.

Det var en dejlig eftermiddag, og bagefter var det rart at komme hjem og lade sig dumpe ned i sofaen.

Et af livets små mysterier

Der er mange ting, jeg ikke forstår.

En af dem er, hvordan det kan gå til, at man kan sætte sig i stolen hos frisøren, kigge hendes spejlbillede dybt i øjnene og sige, at håret skal klippes, så det lige “slipper skuldrene” – det skal stadig have så meget længde, at det kan samles i nakken – for så fyrre minutter senere at gå ud af døren med hår, der kun godt og vel dækker ørerne.

Kender I det? Jeg gør. Og det skyldes altså ikke noget med nogle  usædvanligt lange øreflipper – for det har jeg ikke.

Nyt bekendtskab

Igen i dag har vi haft morgenvagten hjemme hos Sander.

I dag vågnede han tidligt, så vi fik en morgen med rigtig god tid. Der var tid til, at Sander kunne begynde dagen med at putte i sofaen i nattøj med dyne og sut, og så så vi ellers børnefjernsyn sammen alle tre. Det var så hyggeligt, og Henrik og jeg lærte bl.a. programmet Timmy-tid at kende.

Det er altid dejligt at opleve noget nyt sammen sit barnebarn – også selv om det bare er et tv-program. Og ham der Timmy – han er bare herlig.

Tidlig start

Vi var ekstra tidligt oppe i dag. Vi havde lovet at møde op og passe Sander fra klokken seks, da begge hans forældre skulle afsted ved den tid. Så det var os, der skulle sørge for at få vores øjesten op og i tøjet, give ham morgenmad og køre ham i vuggestue. Altsammen før Henrik skulle møde på arbejde klokken otte.

Det er sundt at blive mindet om, hvordan sådan en helt almindelig morgen forløber i en børnefamilies travle hverdag. Og så fik vi endda luksusudgaven – for der var både lagt tøj frem, pakket taske til vuggestuen og smurt madpakke. Alligevel kan man godt få lidt åndenød over alt det, man skal nå, når man skal ud af døren med et lille barn tidligt om morgenen.

Vi vækkede sovetrynen så tilpas tidligt, at der også kunne blive tid til at sidde og hyggekigge lidt tegnefilm, mens han rigtig fik øjne.

Alt i alt blev morgenen sammen med Sander til en lille stjernestund.

Fuld fart på

I går formiddags bankede det på døren. Udenfor stod Sander og rakte  glad en buket tulipaner frem mod mig. Han var kommet et smut sammen med sin far og mor for at ønske os godt nytår.

Guldklumpen havde også et andet ærinde. Han ville vise os sin nye løbecykel, som han har fået i julegave af sin mormor og bedstefar. Så vi måtte ud en tur og se ham køre på det nye køretøj. Han fik cykelhjelmen monteret, og så gik det ellers over stok og sten. Det var helt vildt at se, hvordan den lille stump kunne drøne afsted.

De er smarte de små løbecykler – meget bedre end de små cykler med støttehjul, som mine egne drenge kørte på som små. På løbecyklen lærer de små meget hurtigere at holde balancen. Jeg formoder, at det så bliver en hel del lettere senere at lære at køre på en almindelig cykel.