Hvordan Holme-Olstrup kom på landkortet

I dag ved de fleste, at Holme-Olstrup er der, hvor BonBon-Land ligger.

Men før BonBon-Lands tid var Holme-Olstrup mest kendt fra DR-julekalenderen om Nissebanden. En del af denne julekalender foregik nemlig i Holme-Olstrup. Nå ja, foregik er måske så meget sagt, for der blev ikke optaget så meget som en eneste lillebitte scene her i byen. Skuespiller og manuskriptforfatter Flemming Jensen syntes bare, at stednavnet var så spøjst, at det skulle med i julekalenderen.

I julekalenderen blev gadekæret i Holme-Olstrup tit nævnt. I virkeligheden havde Holme-Olstrup slet ikke noget gadekær dengang, men der blev etableret et, så byen kunne leve op til standarden fra julekalenderen.

Flemming Jensen blev desuden udnævnt til æresborger i Holme-Olstrup. Mindre kunne da ikke gøre det, når han sådan gjorde vores lille flække landskendt.

Ved gadekæret står der nu en statue af Lunte, den figur Flemming Jensen spillede i Nissebanden.

Gem

Lignende indlæg

2 kommentarer

  1. Nissebanden er en fantastisk julekalender. Jeg følger med, og det gør mine voksne børn også med stor fornøjelse og nostalgi.
    Det er da sjovt med en statue af Lunte (selvom den måske ikke ligner alt for meget…..)

    1. Eva : Synes du ikke, statuen ligner Lunte? Så skulle du se den hvert år i december, da har den nissehue og rødt halstørklæde på – så er der ikke et øje tørt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *