Inde i varmen

Det går op og ned her i livet.

I weekenden måtte jeg jo finde mig i, at Sander ikke ville lade mig være med til at lege med Duplo sammen med ham og hans farfar.

I dag var jeg til gengæld lidt mere “inde i varmen”.

Jeg skulle passe Sander et par timer midt på dagen. Det var ved at være tid til den unge mands middagslur, da jeg ankom, så vi nåede ikke at lege ret længe, før jeg lagde ham ud at sove i barnevognen. Da han vågnede igen, var hans far kommet hjem, og jeg var kørt min vej igen.

Det blev taget ilde op. Da farmanden kom ud for at tage Sander op af barnevognen, blev han mødt med et: “NEJ Far! Farmor!”

Det er da også for galt, at éns farmor  kan finde på uden videre at smutte sin vej, mens man lige napper sig en lur.

Billedet er fra weekenden. Sander sidder i den gamle sovesofa inde på værelset. Sofaen er virkelig ikke køn at se på, men den er Sanders absolutte favoritsted hjemme hos os for tiden. Han elsker at sidde i den gamle sofa og lege med Duplo eller læse i bøger.

 

Lignende indlæg

2 kommentarer

  1. Det ku’ du da også godt have fortalt ham, da du lagde ham til at sove 🙂

    Mht. sofaen er sådan nogle størrelser heldigvis ret ligeglade med udseendet – det er funktionen, det handler om…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *