Når man har behov for at prøve at gøre noget …

Der sker så mange forfærdelige ting i verden. Noget af det kan vi desværre ikke ændre på.

Andet kan vi heldigvis gøre noget ved. For eksempel kan vi være med til at afhjælpe hungersnøden i det østlige Afrika.

Jeg har startet en indsamling hos Dansk Røde Kors. Jeg håber, at rigtig mange vil støtte denne livsvigtige sag enten via min indsamling eller via andre kanaler.

Du vil måske også synes om

4 kommentarer

  1. Som min søn stille sagde forleden dag:
    Det er mærkeligt med en udvidet nyhedsudsendelse (om de skrækkelige begivenheder i Norge), og at der så ikke engang er plads til at nævne, at mere end 10.000.000 (!) mennesker mangler vand og mad. Jeg har også sendt “en dråbe” ad anden kanal, – men selv små beløb kan jo hjælpe. Det er en god idé, at du har startet en indsamling. Jeg håber, at du når dit mål.

    1. Eva : Jeg giver din søn fuldstændig ret!

      Den seneste tids begivenheder efterlader vel de fleste af os med en følelse af magtesløshed. Men lige netop elendigheden i Afrika har vi trods alt en mulighed for at afbøde en lille smule – som du nævner, er selv små beløb en hjælp.

  2. Jeg synes, det er en rigtig god idé at gøre noget. Man føler sig netop magtesløs i forhold til de forfærdelige begivenheder, man så tit hører om. Vi har sendt vores bidrag til Østafrika ad en anden vej, men jeg håber naturligvis, at du når de 2000 kr.

    1. Nonna : Det betyder jo ikke så meget, hvilken vej man vælger, når man støtter. Det vigtige er, at man yder et lille bidrag – for der er i den grad brug for det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *