Månedsarkiv: juli 2011

Hjemme igen

Vi har haft besøg af Sander og hans far og mor i dag. De er lige vendt hjem efter 14 dages ferie, så det var dejligt at se dem igen.

Selv om to uger ikke er voldsomt lang tid, synes jeg, at Sander er blevet så stor, mens de har været væk. Han løber i vejret, gør han. Han har også udvidet sit ordforråd en del i feriens løb.

Selv om jeg har oplevet det før, bliver jeg en smule overrasket over, hvor meget sådan en to-årig egentlig udvikler sig på ganske kort tid. Der er godt nok fart på.

 

Skuespiller med højdeskræk

Forleden dag, da yngste søn og hans kæreste var på besøg, kom vi til at snakke om højdeskræk. Jeg er ikke gode venner med højder. Jeg fortalte, hvor panisk ræd jeg havde været, da han var barn og jeg var sammen med ham oppe i diverse kørende forlystelser i f.eks, Disneyland (Paris), Tivoli og BonBon-Land. Ja, jeg indrømmer det gerne – selv Hundeprutte-rutschebanen i BonBon-Land og nogle flyvende elefanter i Disneyland – absolut beregnet til at fornøje mindre børn – fandt jeg ret så angstprovokerende.

Det var jo lidt flovt at være bange for noget, som børnene syntes var vildt skægt, og i hvert fald ville jeg ikke så gerne vise, at jeg var bange. Børnene kunne jo tro, at der reelt var noget at være bange for.

Sønnike grinede godt af, at jeg havde været bange, når vi sådan var ude for at more os. Heldigvis sagde han, at jeg havde været god til at skjule det. Gudskelov! Forældre vil vel altid gerne gøre deres børn trygge, og i den forbindelse er det ikke smart, hvis de voksne alt for tit går i spåner af skræk.

At æde sig en pukkel til

I dag, da jeg var i gang med at spise ribs – mange ribs, kom jeg til at tænke på et udtryk, min mor tit brugte. At æde sig en pukkel til.

Uvist af hvilken grund kunne jeg  – med munden fuld af ribs – pludselig næsten høre min mors stemme sige: “Pas nu på, du ikke æder dig en pukkel til”.

Jeg er glad for ribs, og mon ikke man kan indtage temmelig mange uden ligefrem at æde sig en pukkel til?

Klinker, masser af klinker

Vi skal have lagt nye klinkegulve indenfor en overskuelig fremtid. Det ligger fast.

Hvad der derimod ikke ligger fast er, hvad for nogle klinker vi skal have lagt.

Jeg har et lidt luftigt, lidt tåget billede i hovedet af, hvordan det måske skal ende med at se ud. Ikke særlig konkret, vel?

Men for nogle timer siden drog vi friske afsted for at kigge på klinker. Og vi kiggede, og kiggede. Og kiggede.

Da vi havde kigget meget og længe, havde vi et par klinker i hånden, som var udtaget som mulige emner. Hen til fagmanden i butikken og diskutere vores valg med ham. Det var en ommer. De klinker, der havde fundet nåde for vores blik, var ikke robuste og slidstærke nok til køkken og bryggers, men kunne derimod godt bruges på et badeværelse. Nå!

Jamen, så kigger vi da bare videre. Der er rigeligt at kigge på. Rigeligt at vælge imellem.

Det er jo dejligt at have så meget at vælge imellem. Det gør det bare ikke særlig let, når man er en ubeslutsom sjæl som mig. For det er jeg. Ubeslutsom.

I virkeligheden er der mange forskellige klinker, jeg synes er pæne. Jeg har så grumme svært ved at vælge. For jeg er nemlig så bange for at vælge forkert. For at fortryde. For at finde noget, jeg hellere ville have haft – når det er for sent.

Det er et luksusproblem. Jeg ved det godt.

God energi

I dag har vi fået et ekstra skud energi fra morgenstunden.

Saltvandsindsprøjtningen bestod af et lille møde med vores meget morgenfriske og klarøjede barnebarn. Han var som sædvanlig glad og rundhåndet med smil, snak og sjov. Hele hans lille person udstrålede positivitet, glæde, nysgerrighed og virkelyst.

Sådan noget smitter!

Det kan da godt være, at dagen i dag er en grå og regntung onsdag, men den er i hvert fald begyndt godt.

Omprogrammering

Da Sander var blevet hentet i går, satte jeg en kogevask over.

Da jeg et par timer senere kom ud i bryggerset for at lægge tøjet i tørretumbleren, stod vaskemaskinen til min overraskelse stadig og arbejdede.

Det kunne jeg ikke umiddelbart forstå. Det viste sig, at “en eller anden” havde haft travlt med programvælgerknappen og tilvalgsknapperne på vaskemaskinen. Den var nemlig programmeret til iblødsætning – en finesse jeg aldrig bruger.

Jeg har for længst vænnet mig til at tjekke opvaskemaskinens programvalg, når Sander har været på besøg. Det lader til, at jeg fremover også hellere må tjekke vaskemaskinen.

Snegl med pølsehorn

Vi har passet Sander det meste af dagen. Der er der kommet meget sjov ud af.

Et af dagens mange grin fik vi, da vi var ude at gå en tur alle tre.

Sander fik øje på en stor skovsnegl på stien. Den skulle vi lige se nærmere på. Sander og jeg satte os på hug og kiggede nøje på sneglen, og følgende samtale udspandt sig : Farmor: ” Se Sander, sneglen har følehorn”. Sander (begejstret):” PØLSEHORN”!

En dejlig solskinsdag i Svendborg

I dag har vi været en tur i Svendborg på besøg hos ældste søn.

Vejret var skønt, så vi benyttede lejligheden til en god lang tur rundt i den smukke by. Jeg er meget betaget af de mange små gamle huse, stokroserne og de gamle, smalle  gader med toppede brosten. Området nede ved havnen er et helt kapitel for sig – der er så stemningsfuldt og med det smukkeste kig til Tåsinge.

I morges før afgang mod Svendborg nåede vi lige at nappe tjansen med at aflevere Sander i vuggestuen. Han var morgenfrisk og glad, så det var en hyggelig start på en rigtig dejlig feriedag.

En tur til bækken

Sander og hans far kom på besøg i eftermiddags.

Vi hyggede os ude i haven – og Sander tog selvfølgelig en lille tur på den trehjulede cykel. Det blev kun til en lille tur, for den unge mand var lidt påvirket af, at det var så varmt. Han er ikke så godt tilpas, når det er meget varmt. Det er jeg heller ikke selv, så jeg forstår ham godt.

Da han ikke rigtig kunne finde ud af, hvad han ville, og hvad han ikke ville, gik vi allesammen en tur ned til bækken. Der var mere køligt, så der var rart at være, og Sander syntes, det var rigtig sjovt at kaste småsten ned i vandet og høre det sige “plump”.

Sådan en lillebitte udflugt sammen er slet ikke så tosset.