Blog
Blomsterne på vores japanske kirsebærtræ er begyndt at drysse lidt. Men de er stadig smukke mod den blå himmel
Sander har aflagt et lille besøg i dag og syntes, det var vældig sjovt, at vinden fik det til at “sne” fra træet. Nå ja, vi hjalp faktisk også lidt til og rystede en gren en lille smule.
Jeg har været til bedsteforældredag i Sanders vuggestue i dag.
Det var simpelt hen så hyggeligt. Først skulle vi traditionen tro plante en blomst. Jeg plantede og Sander vandede. Og vandede, og vandede. Og vandede.
Bagefter legede vi i sandkasse. Og så var vi inde på stuen og kigge i Sanders fine mappe med billeder af hele familien og fra hverdagen i vuggestuen. Også hyggeligt. Og da vi nu var inde på stuen alligevel, var der også lige noget forskelligt legetøj, Sander lige ville vise mig – og en traktor vi skulle kigge på fra vinduet.
Bagefter gik vi ud og legede lidt mere i sandkassen. Og Sander vandede for en sikkerheds skyld sin blomst en ekstra gang. Eller fem.
Det var en rigtig dejlig formiddag – og så var det endda det skønneste solskinsvejr.
Jeg vågnede rigtig tidligt i morges.
Den eneste lyd var fuglenes sang i haven.
Foråret har en dejlig lyd.
Vi har fået en omgang nattefrost. Tagene er hvide af rimfrost her til morgen og græsplænen kan heller ikke sige sig fri. Bladene på det japanske kirsebærtræ ser noget slukørede ud. Men mon ikke det retter sig? Det tror jeg.
Jeg er mere bekymret for frugttræerne. De står i blomst, og er der noget, der ikke er godt for dem lige midt i blomstringen, så er det frost. Så nu gælder det bare om at krydse fingre for, at de ikke har taget skade.
Vi skulle jo gerne have masser af saftige, økologiske æbler og pærer senere på året.
Jeg kan slet ikke få nok af at kigge på det smukke japanske kirsebærtræ i haven.
Heldigvis behøver jeg ikke være ude i haven hele tiden for at betragte træet – det kan nydes fra vinduerne både i stue og køkken.