En dejlig dag med barnebarnet

Sander var hjemme hos os hele dagen i går. Det var temmelig længe siden, vi havde passet ham sidst, så det var rart at have god tid sammen med ham. Det var dejligt at gå og hyggesnakke med ham og rigtig lægge mærke til, hvor mange ord han egentlig kan sige efterhånden. Jeg sad bl.a. og kiggede i fotoalbum sammen med ham, og det var noget, der virkelig fik ham til at snakke.

Bortset fra et lille optræk til krise i løbet af formiddagen, var Sander i strålende humør hele dagen. Vi legede og hyggede os hele formiddagen og efter frokost snuppede guldklumpen lige en tretimers middagssøvn i barnevognen. Bagefter var han frisk til at lege endnu mere. Vi havde lovet ham, at vi også skulle ud og lege udenfor, så det var på med det varme tøj og så ellers ud og lege.

Det var en rigtig dejlig dag, men jeg vil godt indrømme, at jeg var træt i aftes og gik tidligt i seng.

Læs videre

Fastelavnskat

Jeg har kigget lidt i gemmerne og fundet katten her frem. Det er en rigtig, rigtig gammel kat. Næsten 30 år er den – og det er da vist en temmelig usædvanlig høj alder for en kat.

Jeg lavede denne her kat og en hel del andre magen til, da jeg stod og manglede pynt til mine børns fastelavnsris. Jeg kan ikke tegne, så jeg fandt en kat i en tilbudsavis fra købmanden, tegnede omridset af, rettede lidt til hist og pist, overførte til noget kraftigt sort papir, klippede ud og syntes, den var ganske fin. Faktisk fin nok  til at blive masseproduceret. Så jeg klippede så mange katte, at jeg stadig har nogle i behold.

Gem

Læs videre

Jeg glæder mig

En klog kvinde – jeg kan desværre ikke huske hvem – har sagt, at det eneste, man skal tage på forskud, er glæderne.

Det falder godt i tråd med noget, min mor altid sagde. Hun sagde, at forventningens glæde er den største. På en dårlig dag, kunne hun finde på at tilføje, at somme tider er den endda, den eneste man får.

Men jeg går altså og hygger mig med forventningens glæde. Der en nemlig købt billetter til noget, som jeg glæder mig rigtig meget til.

Så nu bliver der taget forskud på glæden!

Læs videre

Snart fastelavn

Så er det snart fastelavn. Jeg synes, det er så hyggeligt at se de mange festligt udklædte børn rundt omkring i den forbindelse,.

Det er blevet meget almindeligt at bruge ansigtsmaling, når børnene skal være rigtig flotte til fastelavnsfesten på skolen eller i daginstitutionen. Som allergiker vil jeg gerne slå lidt på tromme for, at man ser sig godt for, når man vælger sminke til sit barns sarte hud.

Læs mere om emnet på Henriks hjemmeside www.allergiskhverdag.dk og deltag evt. i konkurrencen, hvor du kan vinde gode cremer til pleje og beskyttelse af den vintertørre hud.

Læs videre