I godt selskab

Tidligere på ugen blev min blog nævnt på en liste over blogs skrevet af kvinder over 40 – Primetime Kvinder på oestrogen.dk.

Det undrer mig en lille smule, at Bedstes Blog er landet i kategorien De kreative. Men man skulle da være et skarn, hvis man brokkede sig!

 

Læs videre

Kontrast

Sådan en morgen hvor det virker, som om hele verden er af lave, er der en vis trøst i at fordybe sig i sine egne små rutiner med vasketøj, strygetøj og sengetøj.

Når man ikke kan rumme alle de ting, der sker ude i den store verden, kan man få brug for at krybe lidt i skjul i sit eget lillebitte hjørne af virkeligheden. Sådan har jeg det i hvert fald lige nu til morgen.

Læs videre

Sorrig og glæde

Ugen,  der er gået, har været noget af en pose blandede bolcher. Både skidt og kanel.

Der har været alt det dagligdags med pligter og praktiske gøremål.

Der har været den gode, sjove og hyggelige dag med barnebarnet. Der har været den skønne aften i Selskab med Peter A. G. til Det Scene Show.

Men det har også været en uge, hvor min kroniske sygdom – som jeg helst ikke giver plads til  her – men så alligevel – den har bidt fra sig.

Og så er min moster død i denne uge. Jeg har haft tre mostre. Nu er de alle døde. Det er livets gang – men alligevel vemodigt.

Læs videre

Det Scene Show

I aftes var vi i Ny Ridehus på Grønnegade Kasernes Kulturcenter i Næstved til Det Scene Show med Peter A.G..

Det var en dejlig aften. Peter A.G. underholdt med sange fra den nye CD, Det Scene Show og med en stribe af de gode, gamle GNAGS-numre. Der var både Lav Sol Over Århus, Vilde Kaniner, Mr. Swing King og mange flere. Peter A. G. bandt det hele sammen med små erindringer og underfundige betragtninger fra sit liv lige fra barndommen og frem til i dag. Han er en fantastisk  fortæller.

Det var en skøn aften med god stemning, god musik, god energi og lidt at gå og fundere over bagefter.

Læs videre