En dejlig dag med barnebarnet

Sander var hjemme hos os hele dagen i går. Det var temmelig længe siden, vi havde passet ham sidst, så det var rart at have god tid sammen med ham. Det var dejligt at gå og hyggesnakke med ham og rigtig lægge mærke til, hvor mange ord han egentlig kan sige efterhånden. Jeg sad bl.a. og kiggede i fotoalbum sammen med ham, og det var noget, der virkelig fik ham til at snakke.

Bortset fra et lille optræk til krise i løbet af formiddagen, var Sander i strålende humør hele dagen. Vi legede og hyggede os hele formiddagen og efter frokost snuppede guldklumpen lige en tretimers middagssøvn i barnevognen. Bagefter var han frisk til at lege endnu mere. Vi havde lovet ham, at vi også skulle ud og lege udenfor, så det var på med det varme tøj og så ellers ud og lege.

Det var en rigtig dejlig dag, men jeg vil godt indrømme, at jeg var træt i aftes og gik tidligt i seng.

4 tanker om “En dejlig dag med barnebarnet

  1. Åh hvor det bare lyder hyggeligt og rart 🙂 Jeg skal også passe barnebarn i morgen og det bliver også fysisk hårdt, for hun er lige ved at kunne gå, så hun vil hele tiden gå mens jeg holder hende i hænderne, det giver en rigtig træt ryg 🙂

    1. Almas mormor : Uh ja, lige præcis den periode kan godt være lidt anstrengende. Men selv om man bliver træt, så vil man jo ikke for nogen pris undvære de dage med de små. Jeg håber, at du får en rigtig dejlig dag sammen med lille Alma 🙂

  2. Det lyder rigtig hyggeligt. Jeg må også indrømme, at når jeg har passet barnebarn er jeg rigtig træt bagefter. Når de små er vågne, skal der jo ske noget. Og du har fuldstændig ret. Man vil dog ikke undvære det.
    Vi kommer ikke forbi de små og deres forældre hver dag, så det er dejligt at kunne følge med i deres udvikling af bl.a. ordforrådet i længere tid, når de skal passes.

    1. Nonna : Jeg synes også, at man har en helt anden kontakt med sådan en lille størrelse, når man er sammen en hel dag – og uden forældrene. Det er med til at knytte bånd. Man må jo desuden nyde de små, når lejligheden byder sig, for det går godt nok hurtigt det hele. Det er så kort tid, de er små.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *