Månedsarkiv: marts 2011

Møde på cykelstien

Jeg har lige været ude at gå en tur i regnvejret.

Undervejs mødte jeg Sander og hans far. De var på vej hjem fra vuggestue. Sander sad hyggeligt i tørvejr i sin Croozer.

Vi fik os en lille snak. Sander holdt øje  med trafikken på landevejen og kommenterede flittigt. Han siger både “bil”, “bus” og “maskbil” – sidstnævnte betyder naturligvis lastbil. Han siger også  “tog” og “traktor”. Der er altså noget med drenge og køretøjer.

Han føjer hele tiden nye ord til sit ordforråd. Indtil videre siger han dog ikke “farmor”, men kalder både Henrik og mig for “farfar”. Til gengæld siger han det helt rent.

Dejligt, dejligt brev

Jeg har fået det skønneste brev i dag.

Prøv lige at se den konvolut. Bare at finde sådan en lækker konvolut i postkassen er rigeligt til at gøre mig glad. Af håndskriften på brevet kunne jeg med det samme se, at det var fra min søster. Det er sandt at sige også hende, der er afsender af de fleste af de personlige breve, der lander i min postkasse.

Jeg elsker altid min søsters breve, men det her var alligevel i særklasse. Og ikke bare på grund af konvolutten. Der var nemlig nogle skønne gamle familiefotos indeni. Nogle af dem kan jeg ikke erindre at have set nogensinde før. Der var blandt andet et af min far og min morfar. Og så var der et ungdomsbillede af mig sammen med en af mine nevøer. Min nevø og gudsøn som desværre ikke lever mere.

Jo, han lever i hjertet på alle os, der har kendt ham.

Jeg blev så glad så glad for det billede. Også for de andre billeder og for selve brevet – men lige præcis det billede var det allerbedste.

Ud af tryghedszonen

Jeg er ved at læse Guide til Livet af Richard Templar.

Bogen indeholder 100 spilleregler, der er gode at kende på sin vej gennem livet.

Nu er der jo ingen der siger, at man skal tage det hele til sig, bare fordi det står i en bog, men man kan jo plukke lidt hist og her og måske finde noget, der giver mening og hjælper én lidt på vej.

Det er en fin bog at have i gang sideløbende med andet læsestof. Det er nemlig efter min mening ikke en bog, man bare læser fra ende til anden ud i een køre. Den egner sig bedre til at læse i små bidder. En regel eller to ad gangen. Så kan man gå og reflektere lidt over det, man har læst, inden man går videre.

I går læste jeg regel nr. 29, der handler om at træde ud af sin tryghedszone. Der står bl.a.:

“Vær en lille smule modig hver dag. Hvorfor? Fordi hvis du ikke er det, går du i stå og bliver muggen, krøller sammen og visner. Vi har alle en tryghedszone, hvor vi føler os sikre, varme og tørre. Men af og til bliver vi nødt til at træde ud af den for at blive udfordret, bange og stimuleret. Sådan holder vi os unge og får det godt med os selv.”

Den er da værd lige at tænke over, synes jeg.

Gratis glæder

Der har været noget messehalløj i Næstved Hallerne i denne weekend.

Byens butikker har i den senere tid haft gratis messebilletter liggende, som man har været velkommen til at forsyne sig med.

Så vi havde et par billetter hængende på opslagstavlen for det tilfældes skyld, at vi skulle få lyst til at kigge forbi.

Vi blev enige om at gribe billetterne og svinge forbi Næstved Hallerne i løbet af eftermiddagen for lige at kigge. Der var ikke rigtig noget, der for alvor fangede vores interesse. Udenfor var det skønt solskinsvejr, så vi havde mere lyst til at komme ud i luften end til at gå rundt trængslen i hallerne. Så ud med os igen i en fart.

Lidt gratis læsestof blev det dog til – og det er jo ikke så ringe endda.

Velfortjent Oscar

Jeg vil ikke skrive en lang smøre om filmen, vi så i aftes. Hævnen. For jeg regner med, at alle andre har set den for lang tid siden.

Jeg vil bare lige nævne, at den gjorde et stort indtryk på mig. Den var stærk og rå – men også smuk og rørende. Skuespillerne gjorde et fantastisk stykke arbejde.

Den film har i den grad fortjent sin Oscar.

 

Close up

Det var min mening at tage nogle billeder af Sander, da vi passede ham forleden dag.

Det skulle bare vise sig at blive lidt besværligt. For det første stormede Sander hen og ville pille ved mit kamera, så snart jeg var klar til at skyde det første billede. Det blev lige lovlig close up. For det andet viste det sig, at batteriet i kameraet var fladt.

Nå, men så kunne jeg vel bare tage et par billeder med mobilen.

Det var lettere sagt end gjort. For Sander kender udmærket sådan en mobilos og ved, at man kan kigge billeder på sådan en. Så når jeg forsøgte at snige mig til at tage et billede af ham, kom han susende og forlangte at se billeder. Svært at fotografere med en mobiltelefon, der nærmest bliver taget ud af hånden på én af den, der skulle udgøre motivet 🙂

Så det blev til to billeder –  et hvor man ser guldklumpen bagfra og et, hvor han er fotograferet nærmest i profil – og på temmelig lang afstand.

Jeg håber på bedre held næste gang.

Helt klar

Vi havde lovet at hente Sander fra vuggestue i går.

Jeg var lidt spændt på, om han nu ville med, når vi kom for at hente ham. Hans far har nemlig fortalt, at det ikke altid passer den unge mand at blive hentet, hvis han lige er godt i gang med at lege.

Men da vi kom ind i garderoben, stod Sander i døren ind til stuen. Da han så os, snurrede han rundt på hælen og susede ind efter sin madkasse. Og så var han ellers klar til at gå.

Det var dejligt. Det ville jo have taget lidt af fornøjelsen ved at hente ham, hvis han havde sat sig imod det. Det gjorde han ikke, og vi havde et par rigtig gode timer sammen med ham.

 

Søndagsskovtur

Vi havde jo egentlig regnet med, at det ville blive solskinsvejr i dag. Det blev det vist også mange steder i landet, men altså ikke lige her omkring, hvor vi bor.

Vi havde aftalt at tage en tur i skoven sammen med Sander og hans forældre. Selv om solen ikke skinnede på os, blev det en dejlig skovtur. De unge mennesker havde både varm kaffe og nybagte boller med, og underholdningen sørgede Sander for. Han var så glad og fuld af energi. Han marcherede afsted på sine små ben og kiggede interesseret på alt, hvad vi kom forbi.

Vi så en masse ænder i en sø og Sander konstaterede med det samme, at det var fugle, og at de spiste boller. Fuldstændig rigtigt.

Sander tog sig af og til en afstikker ind mellem træerne på egen hånd. Han fandt pinde og børstede et muldvarpeskud grundigt med sin vante. Ind imellem kom han hen og ville op på armen hos en af os  – men kun et øjeblik. Der var jo så meget, der skulle udforskes, så det var hurtigt ned igen og videre.

Dejlig eftermiddag!