Månedsarkiv: februar 2011

Happy Hour

Jeg mener bestemt, at Happy Hour plejer at være noget med at skylle drinks ned til billige priser.

Men nu har det fået en helt ny betydning. I hvert fald for bedsteforældre.

Næstved Legeland tilbyder nemlig bedsteforældre Happy Hour- priser på indgangen til legelandet. Altid.

Happy Hour for bedsteforældre.

En stor, stor verden

I søndags holdt vi  familietræf i  København. Der besøgte vi bl.a. rejsemessen Ferie i Bella 2011.

Jeg skal lige love for, at der var meget at kigge på. Rejsedrømmene fik næring.

For Sanders vedkommende var det nu besøget på LEGO Worlds store stand, der for alvor tog kegler. Så der blev hele familien hængende en rum tid.

Solskin i stuen

Udenfor blæser det en halv pelikan, og det er koldt og gråt.

Men skidt med det, for i min stue er der masser af solskin – eller næsten i hvert fald.

Den smukke buket, jeg fik til min fødselsdag, lyser op og fryder både øjet og hjertet.

Kontaktbog

Jeg har brugt noget af formiddagen på at sortere nogle papirer.

I den forbindelse fandt jeg min ældste søns første kontaktbog fra skolen. Jeg måtte selvfølgelig lige give mig tid til at læse alt, hvad der stod i den. Det var ikke så lidt. Der var små beskeder mellem skole og hjem lige fra han startede i børnehaveklassen i 1982 0g helt frem til udgangen af tredie klasse – så var bogen nemlig skrevet helt ud.

Hvor var det sjovt at gense den lille bog. Det meste af det, der stod i bogen, kunne jeg selvfølgelig sagtens huske – men der var også enkelte episoder, som jeg havde glemt alt om.

Hvor var det hyggeligt at huske tilbage på den tid.

Jeg nænner næsten ikke at lægge den lille kontaktbog væk igen.

Gymnastik med mere

Sander går til gymnastik – forældre/barn gymnastik.

I går var vi med. Alle børnenes bedsteforældre var nemlig inviteret til at komme og kigge på/ være med.

Vi ankom før Sander og hans forældre, så vi gik bare ind i gymnastiksalen og ventede. Vi havde ikke ventet mange minutter, før Sander kom blæsende ind i salen. Han strøg lige forbi uden at lægge mærke til os.

Lidt efter fik han øje på os og kom susende. Han havde ellers næsten ikke tid. For der var jo så meget, han skulle.

Foruden de aktiviteter, der blev sat i gang af instruktøren, skulle den lille travle dreng jo også lige nå at spille på klaveret, undersøge om der var noget spændende ude i redskabsrummet, klatre helt til tops i ribberne (hans far var gudskelov lige bagved), forsøge at få fat i en ung fyrs iPhone, lukke lynlåsen i en af fædrenes trøje, mærke på en dames nylonstrømper og slukke lyset i omklædningsrummet – for nu bare at nævne noget af det, som vi nåede at observere.

Det var tydeligt, at Sander var helt i sit es på gymnastikholdet. Han var totalt i hopla.

Vi var helt forpustede, da timen var gået – bare af at se på fra sidelinien. Der blev godt nok brændt energi af.