Alt godt kommer til den, der venter

Hele vinteren har jeg ønsket mig et par grå strikvanter. For mit indre blik har jeg set de vanter for mig. De skulle være langskaftede, og farven skulle være en helt bestemt grå nuance.

Sådan et par vanter har jeg kigget efter her, der og alle vegne.

Nå, men på et tidspunkt holdt jeg altså op med at lede. Jeg accepterede, at det ikke blev denne vinter, jeg fik sådan et par fingervanter i den helt rigtige grå farve.

I går, da jeg var på udkig efter noget helt andet, så lå De Helt Rigtige Strikvanter lige pludselig lige for øjnene af mig. De var nøjagtig, som jeg havde forstillet mig. Til en flad halvtredser.

Er det ikke bare typisk? Når man holder op med at anstrenge sig for at finde eller opnå et eller andet, så får man det serveret på et sølvfad.

Læs videre

Januarmorgen

Levende lys og friske tulipaner på bordet. Skoldhed te i koppen. Ro til at læse et par sider i en god bog.

Ikke nogen dårlig morgen.

En rigtig dejlig morgen faktisk.

Læs videre

Kiss

Vi passede Sander et par timer i går.

Det var så hyggeligt at se ham styre direkte hen til den lille kuffert, han har herhjemme med lidt legetøj i.

Da vi senere sad sammen på gulvet og lagde hans lille træpuslespil, tog han en af brikkerne og fortalte, at det var en traktor. Og det var det. Det var første gang, vi hørte ham sige det. I det hele taget myldrer ordene frem nu – f.eks. vil vi sværge på, at han sagde farfar flere gange i går.

Foruden kufferten med legetøj har Sander også noget andet herhjemme, som han godt ved, er til ham. Ovenpå køleskabet står en bestemt kagedåse, som indeholder små riskiks til ham. Han plejer ikke at at være her ret mange minutter, før han peger på kagedåsen og siger : “kiss”. Så kommer kiksedåsen frem, og han får sig en  lille kiks. Det er blevet et lille hyggeligt ritual.

Læs videre

Ny og fin

I går fik jeg langt om længe købt en 2011-kalender. En fin, blank og lyserød kalender, der minder mig lidt om de Puk bøger, min storesøster havde, da vi var børn.

Jeg kan så godt lide at skrive de første aftaler og alle mærkedagene ind i sådan en fin spritny kalender. Det er lidt ligesom, når man i skolen fik et nyt kladdehæfte, – og lovede sig selv at skrive pænt og ordentligt hele hæftet igennem. Det holdt aldrig. Og indtil videre har det for mit vedkommende heller aldrig holdt, når det gælder min kaldender. Det varer ikke længe, før den er fuld af overstregninger og ulæselige kragetæer. Men endnu er den ny og fin og ordentlig  – og blank og lyserød. Uhm!

Læs videre

På glatis

Det er et helt projekt at få iklædt sig alt det nødvendige tøj, når man vil ud og nyde vintervejret. Når jeg skal ud og gå i denne tid, har jeg så meget tøj på, at jeg dårligt nok kan få armene ind til kroppen. Der er jo ikke noget ved at være ude, hvis man fryser, vel?

Der, hvor vi gik i går, var der lige lovlig glat, syntes vi, så vi gik en anden vej i dag. I stedet for at gå på stisystemet og cykelstien gik vi ud, hvor der er marker og frit udsyn. Hvis vi troede, at der var mindre glat, så tog vi godt nok fejl. For glat det var der. Vi gik på en tyk skorpe af is hele vejen. Men det lykkedes heldigvis for os at holde os oprejst hele vejen.

Og selv om vi kom på glatis, så var det en dejlig tur. Sådan nogle  snedækkede marker  og solen, der får sneen til at lyne, blinke og glitre – det er altså noget, der kan gøre mig blød i knæene. Hvor er det smukt.

Læs videre