På glatis

Det er et helt projekt at få iklædt sig alt det nødvendige tøj, når man vil ud og nyde vintervejret. Når jeg skal ud og gå i denne tid, har jeg så meget tøj på, at jeg dårligt nok kan få armene ind til kroppen. Der er jo ikke noget ved at være ude, hvis man fryser, vel?

Der, hvor vi gik i går, var der lige lovlig glat, syntes vi, så vi gik en anden vej i dag. I stedet for at gå på stisystemet og cykelstien gik vi ud, hvor der er marker og frit udsyn. Hvis vi troede, at der var mindre glat, så tog vi godt nok fejl. For glat det var der. Vi gik på en tyk skorpe af is hele vejen. Men det lykkedes heldigvis for os at holde os oprejst hele vejen.

Og selv om vi kom på glatis, så var det en dejlig tur. Sådan nogle  snedækkede marker  og solen, der får sneen til at lyne, blinke og glitre – det er altså noget, der kan gøre mig blød i knæene. Hvor er det smukt.

Du vil måske også synes om

1 kommentar

  1. Også her har der været det flotteste vejr. Jeg har mest nydt det indefra, da jeg har en mega-forkølelse. Hvis jeg skulle ud, ville jeg i endnu højere grad komme til at ligne en Michelin-dame!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *