Blækket er tørt

Er det ikke bare et dejligt frimærke?

Jeg er lidt vild med frimærker. De er jo småbitte – og alligevel store – kunstværker. (Jeg er også vild med, at frimærkerne er blevet selvklæbende.)

Det her med Dan Turéll er jeg særlig vild med, ligesom jeg er vild med hans digte.

Læs indlægget

Gå, gå – vinke, vinke

Forleden dag kørte vi for Sander og hans far, da Sander skulle i vuggestue.

Vi var heldige at få en parkeringsplads, hvorfra vi kunne se over til institutionens indgangsparti.

Sander og hans far steg ud af bilen, Sander fik sin lille rygsæk på ryggen og så gik de to. Det vil sige, Sander gik to skridt – vendte sig og vinkede til os – gik to skridt – vendte sig og vinkede til os – og sådan fortsatte han hele vejen over til døren.

Åh, hvor var det sødt og rørende.

Læs indlægget

Vand i øjnene

Jeg er blevet færdig med at læse Astrid & Veronika. Den var fantastisk. Meget rørende. Jeg indrømmer gerne, at mit blik var en kende sløret, da jeg læste de sidste sider i bogen.

Det fik mig til at tænke på dengang omkring 1970, da jeg som meget ung pige var i biografen for at se Love Story. Det var jo en virkelig tåreperser. Og jeg småtudede da også stadig, da jeg kom ud fra biografen.

Min far var kommet for at hente mig og spurgte, hvad der var i vejen. Jeg fortalte ham, at filmen havde været så sørgelig, og at det var derfor jeg snøftede. Min far lod mig vide, at han ikke kunne forstå, at jeg ville bruge penge på at komme til at tude sådan.

Ja, jeg tudede virkelig over den film, og nu sidder jeg og smiler ved mindet om min fars ord.

Læs indlægget

Astrid & Veronika

Jeg er fuldstændig tabt for omverdenen. Jeg vil bare læse og læse.

Jeg har nemlig endelig fået købt  Astrid & Veronika – roman af Linda Olsson. Jeg har ønsket mig den længe.

Fantastisk bog. Jeg kan slet ikke lægge den fra mig.

Læs indlægget