Undskyld vi afbryder

Undskyld vi afbryder – sådan står der på kortet, vi har fået fra vores elselskab.

Kortet, der varsler strømafbrydelse, fik vi allerede i sidste uge, Så vi har været advaret i rigtig god tid.

I dag klokken 10 kan vi forvente strømafbrydelse af op til tre timers varighed.

Så vi har haft mulighed for at forberede os. Det er jo altid  rart. Vi kan sørge for at støvsugning, vask, opvask, kaffebrygning, og  hvad der elles måtte kræve elektricitet, kan være klaret før klokken 10.

Så er det bare med at tænde et par stearinlys og nyde afbrydelsen og den ro, der følger med.

Du vil måske også synes om

4 kommentarer

  1. Egentlig lidt hyggeligt, bare med searinlys og fred og ro 🙂 Og det er jo ok når de har advaret i god tid.
    Her afbrød vandværket en gang det varme vand, dog uden anden påmindelse end en lillebitte skrivelse bagerst i lokalavisen. Ikke særlig god stil!
    Ha en god dag uden særlig meget elektricitet 🙂

  2. Søhesten : Ja, det er faktisk lidt hyggelige af og til at være tvunget til en lille pause fra radio, computer, og hvad vi ellers har kørende mere eller mindre hele tiden. Afbrydelsen varede kun halvanden time, så vi nåede slet ikke at komme til at savne strømmen på nogen måde 🙂 vand derimod, mangler man jo nærmest med det samme, især når man ikke har haft mulighed for at hamstre lidt. Men det er nok sundt for os at blive mindet om, hvor heldige vi i grunden er med rent, rindende vand – både koldt og varmt – strøm og hvad vi ellers har af bekvemmeligheder. Også en god dag til dig!

    1. Eva : Netop – det er ingen skade til, at blive mindet om, hvor rart det er med alle de bekvemmeligheder, som vi mere eller mindre tager for givet i hverdagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *