Månedsarkiv: oktober 2010

Fra opslagstavlen

Som barn havde jeg den skønneste billedbog af Elsa Beskow – De små skovnisser. Jeg kan ikke huske bogen så tydeligt, men husker mest, at jeg var rigtig, rigtig glad for den, og at de skønne tegninger hensatte mig i en særlig stemning. Den bog var noget helt specielt.

Nu har min søster sendt mig et postkort med de små skovnisser på, og det er så fint.

Carl

Jeg har haft lejlighed til at se – og læse – en ny billedbog for de mindste.

Carl er hovedperson i børnebogen af samme navn af Ida Jessen og Hanne Bartholin.

Carl er en elefantunge og skal  endelig på besøg hos sin farmor helt alene. Besøget skal vare en hel dag og en hel nat – og Carl glæder sig til at have sin farmor helt for sig selv.

Uden at afsløre for meget, kan jeg vist godt fortælle, at det ikke går helt efter planen.

Når man som jeg både er farmor og helt pjattet med elefanter, er det umuligt ikke at forelske sig en lille smule i Carl lige på stedet.

En anderledes malebog

Hvis du  har lyst til at støtte et godt formål og samtidig erhverve dig en anderledes malebog, så kunne du overveje at købe Lærke Heins Malebog – Tegn videre med 66 danske kunstnere.

Malebogen er for både børn og voksne, og der må gerne tegnes udenfor stregerne. 66 danske kunstnere har bidraget til bogen. De har sat de første streger, og så er det ellers op til den enkelte køber af bogen at få gang i blyanter og farver hjemme i familien.

Hver gang, der bliver solgt en bog, går der penge til Dansk Røde Kors.

Onde drømme

De allerfleste forældre til mindre børn har sikkert drømt væmmelige drømme om, at de ikke kan finde deres barn. At man på en eller anden måde er kommet væk fra hinanden.

Jeg har i hvert fald haft den slags mareridt, da mine børn var mindre. Troede egentlig, at det var et overstået kapitel.

Men nu begynder næste kapitel så åbenbart.

Jeg drømte i nat, at vi passede Sander. Vi var et eller andet sted, hvor der var en masse andre mennesker. Både børn og voksne. Og pludselig kunne jeg ikke finde Sander. Jeg styrtede rundt og ledte med hjertet helt oppe i halsen. Væk var han.

Jeg vågnede op med panikken prikkende i hele kroppen. Og så kom lettelsen – det var bare en drøm. Heldigvis var det jo bare en drøm.

Men føj, hvor var det en væmmelig en af slagsen.

Sovetelt

Jeg har lige bestilt et fint sovetelt. Det er en rejseseng fra Deryan.

Vi anskaffer teltet for at have en tryg og hyggelig soveplads til Sander – og andre børnebørn, der måtte komme – når der skal overnattes hos farfar og farmor.

Sander har ikke prøvet at overnatte hos os endnu, men vi har en aftale med hans forældre om, at det snart skal afprøves.

Jeg håber, at det bliver rigtig rart for den lille guldklump at sove i teltet.

SuperBedste

Så er der udkommet endnu en bog om at være bedstemor.

SuperBedste af Edel Hildebrandt og Rina Dahlerup er et dejligt uhøjtideligt og ligefremt bud på, hvordan man kan gribe rollen som bedstemor an i dag. Bogen er skrevet i en munter  tone og teksten er ledsaget af humoristiske tegninger. Det er en bog, der kan få skuldrene ned på plads på enhver bedstemor med præstationsangst. For den røde tråd i SuperBedste er, at det egentlig ikke er den store videnskab at lykkes som bedstemor,  det handler såmænd bare om at være kærlig, nærværende og – sig selv.

De to kvinder bag bogen øser af egne erfaringer fra deres liv som bedstemødre. Desuden rummer bogen forslag til lege og fælles oplevelser, en liste over bøger, der er gode at læse op af og ikke mindst opskrifter på gode gammeldags desserter, der – som der står i bogen – aldrig slår fejl.

Jeg har læst bogen med stor fornøjelse og kan varmt anbefale den til alle andre bedstemødre. Bogen er en oplagt gaveide til den nybagte bedstemor.

Langt ude i skoven

Søndagen bød på skovtur sammen med Sander og hans forældre.

Der var mange andre end os, der havde fået lyst til at tilbringe eftermiddagen i Hesede Skov i det skønne solskinsvejr. For det var helt fantastisk det der vejr. Og folk var glade og smilede til hinanden.

Sander var også glad – undtagen når nogen prøvede at få lov til at holde ham i hånden. Det sagde han meget klart og tydeligt nej til. Men ellers var han glad – og travl. Der var pinde, blade og sten der skulle samles op – og kastes væk. Der var hunde der skulle beundres – og ænder. Der var boller,  der skulle spises. Og på parkeringspladsen var der folk, der skulle vinkes til, når de kørte afsted i deres biler.

En dejlig skovtur!