Hænder

Jeg har noget med hænder.

Hænder er så udtryksfulde.

Jeg kan huske min morfars store barkede, arbejdsmærkede hænder og min mormors  gigtplagede men altid flittige og travle hænder. Jeg kan selvfølgelig også huske mine forældres hænder. Min fars engang så stærke hænder der, den sidste tid han levede, blev så frygtelig magre, at han tabte sin ring.

Jeg kan huske mine børns små buttede barnehænder – som nu er store mandehænder.

Og så er der de to hænder på billedet – barnebarnets lille bløde hånd i farfars store næve.

4 tanker om “Hænder

  1. Det er et skønt, skønt billede, som du måske burde sende ind til en eller anden fotokonkurrence.
    Jeg skal nok lade være med at stjæle det, men du har i den grad inspireret mig til at tage et tilsvarende, næste gang Aubie putter sin lille hånd i morfars store næve.
    Du har helt ret i, at hænder er særdeles udtryksfulde – dit billede udtrykker bare så meget nærhed og kærlighed, at man kun kan blive aldeles og totalt rørt.

  2. Ellen : Tak! Teknisk kunne billedet jo nok være en del bedre – jeg har bare pillet dette udsnit ud af et større billede, hvor de to går hånd i hånd. Når jeg en dag kan se mit snit til det, vil jeg forsøge at gå tættere på 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *